Jason Watt sat sammen med titanium: Min ryg brast
Den eneste løsning var at sætte en titaniumstang ind på hver side af Jason Watts rygsøjle.
20 år efter den frygtelige motorcykelulykke, der lammede Jason Watt, måtte han opereres, fordi den nederste lændehvirvel var kollapset og havde gnavet sig ned i bækkenet.
Det blev desværre først opdaget, da den var helt pulveriseret, så eneste løsning var at sætte en titaniumstang ind på hver side af rygsøjlen – fra hagen og ned gennem kroppen.
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach afslører: Klar til barn nummer to
Efter et langt genoptræningsforløb på Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader er den 49-årige racerkører ved at være klar til en ny start.
– Jeg har nærmest brugt et halvt år vandret. Nu er jeg sat sammen som en anden Action Man med titanium-stænger og skruer, fortalte Jason, da han sammen med sin hustru, Majbrit, var til premieren på Wallmans nye show i Cirkusbygningen.
Lige nu venter han på at komme ind til de sidste undersøgelser.
– Jeg skal røntgenfotograferes om tre uger. Og så får jeg det endelige svar, men lægerne siger, det ser godt ud, fortalte han med sin smittende glæde og begejstring.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus afslører: Gunnvør og jeg taler sammen igen