Jarlens brutale styrt: Ryghvirvlen knækket

Tv-værten døjer stadig med eftervirkningerne.

Jarl Friis-Mikkelsen kom forleden på afveje, da han ville sikre sig, at andre ikke gled på en trappe, hvor der lå noget og flød. For hans hjælpsomhed resulterede i, at han selv endte med at ryge ned.

- Jeg røg ned af trappen og knækkede min nederste ryghvirvel, fortæller han til HER&NU om uheldet, der sendte ham til tælling.

LÆS OGSÅ: Geggo på fødemodtagelsen: Det føles som rigtige begyndende veer

Det store fald var så brutalt, at hvirvlen brast.

- Jeg ramte et trin med hvirvlen, hvilket resulterede i bruddet. Jeg ville jo bare fjerne det, der lå på trappen, så ingen faldt over det. Og så gjorde jeg det selv, siger han med et selvironisk smil.

LÆS OGSÅ: Johnny Madsens kæreste frifundet i voldssag

Svært at bevæge sig

Bruddet er blevet behandlet, men den 68-årige tv-vært døjer stadig med eftervirkningerne.

- Jeg kan ikke bevæge mig så meget og må heller ikke så meget, lyder det fra tv-værten.

Han har dog fundet ud af, hvordan han skal komme rundt i huset derhjemme.

- Jeg kompenserer for det med andre bevægelser. Men hvis jeg var stiv i det før, er det intet mod, hvordan jeg er nu, siger Jarl Friis-Mikkelsen, som i tidligere interviews har fortalt, hvordan han ikke har fået lov til at blive tidligt gammel med to små børn i huset.

LÆS OGSÅ: Oliver om Gunnvør: Hun er den bedste mor

De to døtre er nu blevet henholdsvist teenager og tæt på at være det, så man må formode, at der er blevet mere tid til lænestolen – og nu har lægen beordret ham til at holde sig væk fra opvasken og andre huslige pligter.

- Men mon ikke jeg kommer til at vaske op alligevel. Det vil nok tage nogle måneder, før jeg er helt ude af det, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Her er Rasmus' ærlige mening om 'Forsidefruer'

Helt i ro må han dog ikke forholde sig.

- Jeg skal bevæge mig lidt. Ellers er det også slemt, lyder det fra Jarl Friis-Mikkelsen, som blandt andet bevæger sig med en pensel i hånden.

I mange år har han malet billeder ved siden af de forskellige tv-jobs. Og det fortsætter han med, selv om rygskaden har sat tempoet lidt ned.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' sæson 30: Her er den nye mor