Janni Ree om sexlivet med Karsten: Der er meget forberedelse

Janni Ree giver et intimt indblik i, hvordan sexlivet - og lysten - har ændret sig, efter hun mødte Karsten.

Kærligheden har som bekendt ingen alder. Men en alderforskel på 24 år kan alligevel volde problemer - i hvert fald i soveværelset.

Det fortæller en ærlig Janni Ree, der for nylig gæstede podcasten 'Fantasier', da snakken gik på, hvor ofte, der bliver krøllet lagener på Vedbæklund.

LÆS OGSÅ: Melissa Nielsen arbejder på forholdet: Flytter hver til sit

- Jeg har en ældre mand, og der er jo mange ting, der sker, når man bliver ældre. Ting skal også koordineres, så det er ikke det her impulsive sex. Der er meget forberedelse, fortæller Janni og tilføjer:

- Man vænner sig jo bare til, at det er en anden form for nærvær, man har til hinanden. Jeg har ellers altid haft et meget stort sexdrive og nærmest haft sex hver dag, så det er lige en anden drejning.

Janni Ree understreger i samme ombæring, at hun da også har vænnet sig til skiftet i sexlivet - og fundet en løsning på at få lysten stillet trods alt.

LÆS OGSÅ: Cecilie Haugaard melder alt klar: Kom ud lillesøster

- Så lukker du ned for det, så vil du hellere i seng og se en Netflixserie eller et eller andet. Eller også har du bruseren, når du alligevel er i bad - så får du overstået det!

I programmet erkender Janni desuden, at hun har afholdt sig fra at dele sine fantasier med Karsten - blandt andet, fordi den 77-årige rigmand det seneste årti har lidt under flere helbredsmæssige problemer, herunder kræft i blæren.

- Jeg tror ikke rigtigt, jeg har kunnet lide at dele nogle sexfantasier med en, jeg ved, måske har et problem. Så tager man jo hensyn og indordner dig, forklarer Janni Ree.

LÆS OGSÅ: Linse om Geggos nye far: Jeg fik det stramt