Jada åbner op: Jeg er utrolig trist

Hverdagen er forandret, og dagene flyder sammen. Coronakrisen har også været en mental kamp, ikke mindst for sangerinden Jada, der nu forsøger at give råd videre til andre, der også føler sig triste og ensomme i denne underlige tid.

I forbindelse med en online minikoncert for Sundhedsstyrelsen åbner musikeren Jada, 28, op omkring, at de mange coronarestriktioner har taget hårdt på hende.

- Jeg synes faktisk, det er rigtig hårdt lige nu. Jeg er utrolig trist i de her dage og prøver egentligt at have det ret ok med det og sige til mig selv, at det er helt naturligt, det forstår jeg godt, fortæller sangerinden med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard.

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby indrømmer misbrug under 'Vild med dans': Jeg skulle have sagt nej

Det kan være svært at overbevise sig selv om, at man skal op med humøret. Derfor deler Jada også ud af Sundhedsstyrelsens råd til mental trivsel i denne svære tid, som hun selv gør brug af.

- Der er også ting, der hjælper lidt. For eksempel er jeg hele tiden ude og gå tur, forklarer sangerinden, der også gerne smider lidt træning ind på gåturene og laver øvelser undervejs.

LÆS OGSÅ: Amalie i hård udmelding om de andre fruer

Derudover lyder et af rådene også på at strukturere sin hverdag, selvom den kan se helt anderledes ud, end den gjorde for et år siden.

- Det der med bare at have nogle nedslag i dagen, som man ved er ens, det føler jeg faktisk hjælper, selvom jeg ikke er nogen haj til struktur. Så min eneste struktur er, at jeg går i seng og står op på nogenlunde samme tidspunkt, forklarer hun.

Sidste år optrådte Jada til 'X Factor' sammen med vinderen Alma Agger i en sæson, der i den grad også blev ramt af coronarestriktioner

Jada og Alma (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-babe scorer kendt musiker

Ensomheden kommer krybende

Det vigtigste er dog at forsøge at holde ensomheden på afstand, forklarer Jada, der også har mærket den ubehagelige følelse komme snigende.

- Jeg kan virkelig komme til at føle mig ensom i den her periode, og det kan mine venner også, kan jeg mærke, forklarer sangerinden, der selv sørger for at have ting at se frem til, om det så er over zoom eller fysisk med hendes lille boble.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-hunk melder ud: Forholdet er slut

- Jeg planlægger mange ting ud i fremtiden. For eksempel ved jeg allerede, at jeg næste fredag skal holde en form for pizzaparty med min søster og min kæreste. Vi skal se 'X Factor'. Jeg kan faktisk ikke beskrive, hvor meget jeg allerede glæder mig til den fredag allerede nu, siger sangerinden med et smil.

Hvis du også synes, det er en svær tid at komme igennem, så kan du få råd og hjælp HER.