Helle hædret: Derfor modtog hun Søstersindpris

Helle Thorning-Schmidt modtog den fine hæder for sit søstersind af chefredaktør Rikke Dal Støttrup fra ALT for damerne.

Der var masser at fejre, da ugebladet ALT for damerne holdt fornem fest i Operaen i København. Bladet selv fyldte først og fremmest 75 år, og så blev årets Guldknappen-pris uddelt til designer Mads Nørgaard – men Helle Thorning-Schmidt var i den grad i centrum.

LÆS OGSÅ: Amalie om at trække sig fra ‘Forsidefruer’: Det er en svær periode i mit liv

Den 54-årige tidligere statsminister fik Søstersindprisen på baggrund af sin kamp for ligestilling og feminisme, og hun lagde ikke skjul på sin glæde.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Philip og Simone fortæller om ‘Vild med dans’.

– Jeg håber, vi alle sammen skal på den næste rejse sammen, hvor vi får endnu mere søstersind, sagde Thorning-Schmidt fra scenen.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-deltager afslører: Ekspeditionen er en badeferie

Blandt de ting, hun gerne vil til livs, er at kvinder bliver bedømt på udseende, men også måden at være på i  verden generelt.

– Der er også stillet spørgsmålstegn ved min måde at være mor og familiemenneske på, sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun blev interviewet på scenen af chefredaktør på ALT for damerne, Rikke Dal Støttrup. Et spørgsmål lød også, hvad hun siger til de kvinder, som frygter at blive valgt for deres køn og ikke deres kunnen.

LÆS OGSÅ: Nu afslører Thomas Blachman: Blev nødt til at sige ja til ‘X Factor’

– Jeg kan godt forstå det. Jeg går ikke ind for, at kvinder skal vælges, hvis de ikke har kvalifikationerne. Jeg synes bare, vi skal minde hinanden om, at vi ALDRIG har hørt en mand række hånden op og sige, at han vil være sikker på, at han bliver valgt for sine kvalifikationer, og ikke fordi, han er en mand, sagde årets Søstersindprismodtager og modtog massivt bifald fra salen.

LÆS OGSÅ: Ung mors datter er indlagt: Vi er meget bange for at miste