(Foto: Bo Nymann)
(Foto: Bo Nymann)

Ghita afslører sine hemmeligheder: To års samtaler

I sin nye dokumentar 'Ghitas hemmeligheder' afslører Ghita Nørby alt.

Siden Ghita Nørby for snart fire år siden medvirkede i et portrætprogram på Radio24syv, har hun været i noget nær konstant modvind i medierne. Men nu er det lykkedes Lasse Spang Olsen at trænge gennem det hårde panser og få den snart 88-årige skuespiller til at fortælle sin historie.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Simon Kwamm fortæller om ‘X Factor’ og sin jul...

I en ny dokumentar, 'Ghitas hemmeligheder', fortæller hun om de mange afsavn, som 70 år på scenen har kostet, om ensomheden og om den kæmpe tragedie, hun oplevede i sin ungdom, som uden tvivl har været med til at skabe den, til tider meget hårde og kompromisløse, men hudløst ærlige, Ghita Nørby, vi kender.

– Ghita ved, hvad hun gør, så man kan ikke trækkenoget ud af hende. Hun skal selv ville det. Derfortager det længere tid at lave et portræt af Ghita end af alle mulige andre, fortæller Lasse Spang Olsen. (Foto: Lasse Spang Olsen/TV2)
– Ghita ved, hvad hun gør, så man kan ikke trækkenoget ud af hende. Hun skal selv ville det. Derfortager det længere tid at lave et portræt af Ghita end af alle mulige andre, fortæller Lasse Spang Olsen. (Foto: Lasse Spang Olsen/TV2)

Masser af skældud

– Min mor og Ghita er vokset op sammen. Så på den måde har Ghita været en perifær tante i min familie. Det har måske gjort, at jeg ikke har været så bange for hende, som hvis jeg slet ikke kendte hende, fortæller Lasse Spang Olsen, da HER&NU taler med ham om baggrunden for deres samarbejde.

LÆS OGSÅ: Vild besked til Medina: Det kunne være blevet os

– Jeg var tilfældigvis til frokost hos min mor en dag, hvor Ghita kom og skulle spise med. Der var hun i rigtig skidt humør, fordi hun havde haft en dårlig oplevelse med noget presse. Så sagde jeg til hende, at vi skulle lave en film om, hvem hun virkelig er. Min opfattelse var, at hun ikke var helt sådan, som hun blev fremstillet. Men jeg anede det faktisk ikke, indrømmer den 57-årige instruktør.

Artiklen fortsætter under billedet af Lasse Spang Olsen...

Lasse Spang Olsen, 57, har lavet interviews med Ghita gennem to år. (Foto: Lasse Spang Olsen/TV2)
Lasse Spang Olsen, 57, har lavet interviews med Ghita gennem to år. (Foto: Lasse Spang Olsen/TV2)

Lasse Spang Olsen fik dog også kærligheden at føle undervejs.

– Hun er så bundærlig, og hun forventer det samme af en. Jeg har fået nogle møgfald, noget voksen-skældud, men som er kærligt ment og gør relationen bedre. Så bliver luften renset, og næste gang undgår vi de misforståelser. Hvis det er kærligt ment, så kan hun virkelig godt lide mig, for jeg har godt nok fået noget skældud hen ad vejen, ler han.

LÆS OGSÅ: Thalia og Katerina sammen i nyt program

– Vi har haft vores kontroverser, men hun har ladet mig gøre det, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. Hun har været ærlig ud over alle grænser. Hun har virkelig lukket op denne gang. Det har også taget to år, hvor jeg har lavet det samme interview 55 gange, siger han og forklarer:

– Hun skal selv have lyst til at fortælle, og det har hun af princip ikke. Det, der er interessant med Ghita, og som man kan lære undervejs, når man lærer at forstå hende, det er en af de ting, som gør, at man også er gået skævt af hende i mange interviews.

Ghita Nørby sammen med Lasses mor, Nulle Øigaard, 88, og hans storebror, Martin, 60. (Foto: Henrik R. Peterse)
Ghita Nørby sammen med Lasses mor, Nulle Øigaard, 88, og hans storebror, Martin, 60. (Foto: Henrik R. Peterse)

Hun vil have, at man skal høre efter. Og når hun siger høre efter, så betyder det noget andet end at bare at lytte.

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen efter fødsel og skilsmisse: Det er svært

Man skal høre underteksten i det, hun siger.

Med Lasse Spang Olsens dokumentar, der bliver sendt på TV 2 torsdag den 29. december kl. 20.00, får hun uden tvivl repareret på det eftermæle, der fik en del skrammer af Radio24syvprogrammet i 2019.

– Vi har fået nogle ting i den her dokumentarfilm, som jeg ikke har hørt hende fortælle om før. Hun går i dybden med mange ting i sit liv, som hun ikke gjort tidligere. Måske fordi hun ikke har følt det nødvendigt før nu, slutter han.