Flemming har samlet over 300.000 autografer: Stjernejægeren

Autograf-Flemming har mødt en lang række store stjerner.

Umiddelbart ligner Flemming Christiansens hjem de fleste andre etværelses lejligheder. Der er seng, sofa, fjernsyn og reoler med bøger og ringbind. Men på væggene hænger der billeder, der gør hjemmet til noget særligt.

Det er nemlig Flemming selv, der er på alle billederne i selskab med kendte som Tori Spelling, Tina Turner og Linda Gray, og med en lille krusedulle på de fleste af billederne. Alt i alt har Flemming Christiansen samlet over 300.000 autografer.

– Det begyndte i 1979. Min onkel fulgte mig fra Bornholm til København til en ABBA-koncert. Jeg er verdens største ABBA-fan, så jeg kom tre dage før og ventede på, at dørene skulle åbne, fortæller 53-årige Flemming Christiansen med en dialekt, der ikke skjuler hans bornholmske ophav.

LÆS OGSÅ: WOW! Stort ‘X Factor’-navn skal med på rejse til Mars

Det blev startskuddet til en altopslugende hobby som autografjæger. En hobby, der kræver masser af tålmodighed.

– Jeg ventede på Michael Jackson tre-fire dage, men jeg har faktisk solgt autografen, for jeg var ikke sikker på, at den var ægte. Han skrev den inde i bilen, så det kan jo lige så godt have været hans assistent, der har skrevet den, og jeg vil kun have autografer, jeg ved, er ægte, fortæller Flemming, som solgte autografen for 3.500 kroner.

Ellers sælger Flemming nødigt sine autografer. I stedet kommer hans indtægter fra tjenerjobs.

LÆS OGSÅ: CHOK: Stort reality-bryllup aflyst

Videoen fortsætter under artiklen, hvor du kan se Josefine Skriver give autografer.

LÆS OGSÅ: Lykkeligt realitypar afslører familieforøgelse

God dag i London

Autografjagt kræver en velpolstret vinterjakke, da man ofte venter udenfor, men med de rigtige kontakter kan man engang imellem komme ind i varmen.

– Jeg mødte Whitney ­Houston i London. Jeg kender direktøren af det hotel, hun boede på, så jeg aftalte med ham, at jeg godt måtte komme ind. Det viste sig, at både Whitney Houston, Julie ­Andrews og Christian Slater boede på hotellet, og jeg fik autografer fra dem alle ­sammen, fortæller Flemming med stor begejstring.

Som udenforstående synes man, at tre autografer fra de ellers sky kendisser må være en ret god dag for en autografjæger, men Flemmings mest indbringende dag er i en helt anden liga.

– Jeg samlede allerflest autografer en dag i London – omkring 20. Jeg fik en masse, jeg ikke vidste hvem var, men Kate Winslet, Daniel Boyle og Cate Blanchett kom også. Cate Blanchett er en rigtig snobkælling! Hvis man opsøger hende på hendes hotel, gør hun bare sådan her og ­siger, ”fuck you”, fortæller Flemming, mens han viser en særlig uhøflig gestikulering med hænderne.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: TV 2 laver sommerversion af ‘Nybyggerne’

Aldrig uvenner

Flemming er aldrig blevet uvenner med nogen kendisser. Hvis ikke de har lyst til at give autografer, bakker han bare tilbage, så derfor er der også enkelte autografer, han ikke har.

– Jeg mødte Clint Eastwood i London, og han var så sur, og jeg fik afslag. Så jeg har ikke nogen Clint Eastwood-autograf. Jeg sagde bare, ”you have a nice evening, sir”, og gik igen.

Selvom samlingen har vokset i de 37 år, Flemming har samlet kragetæer, tøver han ikke et sekund, da han skal udpege sin vigtigste autograf.

– Det er den første autograf, jeg fik af Agnetha (fra ABBA, red.), fortæller autografjægeren, som regner med at stå ved de røde

løbere mange år endnu.

Se billeder fra Flemmings samling i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager er gravid med ny kæreste