Familien Reimars jubilæum: 40 festlige år

Partykongen Johnny Reimar havde en skøn dag i Grøften i Tivoli med familien.

Vores allesammens smølfefar og partykonge, Johnny Reimar, som i sommers rundede 80 år, nyder stadig en tur i Grøften i Tivoli sammen med fru Annie og to af parrets fire børn Mads, 43, og Lotte, 55.

LÆS OGSÅ: Benjamin i kovending: Kysser Kaya

Artiklen fortsætter under videoen...

– Vi laver så lidt som muligt nu, men vi skulle da herind og fejre, at det er 40 år siden, vi begyndte at komme i Grøften. Vi er ikke så meget for, at der skal ske noget mere. Vi rejser ikke langt mere, men vi tager stadig op til vores sommerhus i Sverige. Det er også et dejligt sted, fortalte Johnny Reimar, mens Annie nikkede og supplerede:

– Jeg strikker. Jeg strikker rigtigt meget, pakker det i plastikposer og forærer det til folk, der fryser. Familien kan jo ikke blive ved med at have så mange sweaters, sagde hun.

Selvom Johnny Reimar ikke turnerer rundt med musikken eller tager på charterferier længere, så gror der dog ikke mos på den gamle rullesten.

– Vores hund, Skotti, plager mig for gåture hver dag og sørger for, at jeg får motion. Og så er jeg jo morgensvømmer. Hver morgen kl. 07 svømmer jeg med nogle oldboys i Kildeskovshallen. I stedet for at rejse til Spanien tager jeg i svømmehallen, fortalte Johnny Reimar grinende.

LÆS OGSÅ: Christiane forklarer: Derfor er der forskelsbehandling på børnene

Se billederne med Johnny Reimar, hans familie og andre kendte personer, der besøgte Grøften i Tivoli herunder...

Fra venstre af: Mads-, Lotte-, Annie- og Johnny Reimar.
Johnny Reimar.
Johnny og Annie Reimar.
Pia Kjærsgaard, 77, og husbonden Henrik Thorup, 77, havde inviteret en række DF-kollegaer, bl.a. Mette Thiesen, 42, til sild og fadøl i Grøften.
Humøret var højt ved Tage Frandsens bord, hvor han og partneren Carsten havde inviteret bl.a. dansefamilien Dalsgaard og hans frisørkollega Peter Aagaard på smørrebrød.
Flemming Krøll, 69, kom næsten direkte fra hospitalet. – Jeg lider desværre af diabetes 2, så jeg har fået amputeret noget af min højre fod og en tå. Det har været meget smertefuldt. Jeg troede bare, at de klippede en tå af i enden, men den bliver klippet af midt i foden. Jeg håber, at det er nok, for næste skridt er amputation lige under knæet.
Tv-værten Adam Duvå Hall, 48, var glad for at have været med i 'Shaolin' i Sydkorea forud for Grøftens åbning. – Nu skal jeg have noget fadøl, og jeg lærte nogle balanceøvelser i templet, som jeg får brug for senere i dag.
Adam Price, 56, var alene i Grøften efter bruddet med influenceren Kahtrine Diez. – Jeg har det godt, og derudover har jeg ingen kommentarer til mit privatliv. Jeg har lige været i Bruxelles med James og lave en specialudgave af 'Spise med Price'.
Kokken Henrik Boserup, 61, lod andre stå for frokosten i Tivoli. – Jeg laver primært ”private dining”, hvor jeg tager ud og laver gode middage for folk.
Der var udsigt til højt humør ved bordet med komikeren Nikolaj Stokholm, 34, og tv-værterne Signe Lindkvist, 49, og Jacob Riising, 45. – Hvad er der egentligt på snapsemad? spurgte Nikolaj. – Snaps, råbte Signe og Jacob grinende.