Få overblikket: Her er årets julekalendere

Er du også allerede ved at forberede din december måned, så kan du nu få et overblik over hvilke kalender, du skal se.

Nu er der kun én måned til december og dermed også kun 30 dage til julekalender-tid. Her kan du få overblikket over, hvad der kommer, og hvad du dermed skal se. 

LÆS OGSÅ: Erik Clausen medvirker i "Det sidste ord"

Julekalendere på TV 2 

"Tinkas Juleeventyr" - Se eller gense den første familiejulekalender med nissepigen Tinka og Lasse. Sammen kaster de sig ud i jagten på at løse gåden om nissernes tabte magi og finde svaret på, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år. "Tinkas Juleeventyr" kan ses kl. 20.00 på TV 2 fra 1. december og fra kl. 6.00 på TV 2 Play. 

LÆS OGSÅ: Her er den nye Tinka

Tinkas Juleeventyr

"The Julekalender" - Traditionen tro kan du rejse med ind i det jysk-engelske univers of nissers and kartoffelmakers, når Viggo Sommer, Uffe Rørbæk og Carsten Knudsen is toback. 

"The Julekalender" kan ses kl. 20.25 på TV 2 Charlie fra 1. december og hver dag fra kl. 6.00 på TV 2 Play. 

LÆS OGSÅ: Gaveideer: Årets bedste julegaver til dig og dit hjem

The Julekalender

"Krummernes jul " - Velkommen tilbage til Krumme og hans familie i den populære familiejulekalender "Krummernes jul". Familien Krumborg går ind i december med de bedste intentioner, men det hele ender på en eller anden måde galt. Heldigvis overtager Krumme styringen i sidste øjeblik, men er det nu også tids nok til at redde julen? Hver dag på TV 2 Play fra kl. 6.00 og TV 2 om eftermiddagen fra 1. december.

LÆS OGSÅ: Liv Martine og Victor Lander sammen i nyt program

Krummernes Jul

"Alletiders nisse" - Så tæller vi ned til december med julekalenderen for hele familien om nissen Pyrus, der kommer hjem på juleferie fra nisseversitetet. Hver dag på TV 2 Play og allerede fra fredag 1. november.

Alletiders Nisse

"Årets Julestjerne" - På TV 2 Echo er Melvin Kakooza vært på en ny reality-julekalender, hvor 24 kendte danskere kæmper om at blive "Årets Julestjerne".

Gennem 24 afsnit skal deltagerne dyste i 24 forskellige julediscipliner – både traditionelle og utraditionelle. Dén, der klarer sig dårligst, må forlade konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Vinterbergs stjerneskud: Amaryllis og Albert imponerer i "Familier som vores"

Melvin Kakooza er vært på ny stjernespækket reality-julekalender.

Julekalendere på DR

"Tidsrejsen 2" - DR har lavet en fortsættelse af "Tidsrejsen" fra 2014. "Tidsrejsen 2" handler om det umage par Romeo og Holly, der lærer hinanden at kende, da Holly begynder i Romeos klasse.

Romeo mener at have beviser for, at der tidligere i Dragør har foregået tidsrejser, og at det måske kan bringe ham tættere på at finde ud af, hvad der er sket med hans far, som han aldrig har mødt.

Holly tilbyder Romeo sin hjælp, hvilket bliver starten på et hæsblæsende science-fiction juleeventyr.

"Tidsrejsen 2" kan ses Kl. 19.30 på DR 1 og fra kl. 6.00 på DR TV.

LÆS OGSÅ: Katherine Diez raser: Han er heldig, jeg ikke fortalte mere

Tidsrejsen 2

"Snefald" - På DR Ramasjang er der i år gensyn med den norske julekalender "Snefald". Den forældreløse pige Selma finder ud af, at hun er julemandens barnebarn, og at hun derfor har en familie i den magiske by Snefald.

"Snefald" kan ses kl. 17.00 på DR Ramasjang og fra kl. 6.00 på DR TV. 

LÆS OGSÅ: "Årgang 0"-Stephanie afslutter kapitel: Farvel og tak

Snefald

Derudover kan man fra fredag den 1. november se alle afsnit af følgende kalendere på DR TV:

– Tidsrejsen

– Nissebanden

– Nissebanden i Grønland

– Jul i Gammelby

– Jul på Slottet

– Bamses Julerejse

– Vinterbyøster

– Jullerup Færgeby

– Kikkebakke Boligby

– Kender du Decembervej?

– Ramajetternes Jul

– Sebastians Jul

– Den Hemmelige Tunnel

– Det Magiske Tivoliteater

– En Hæderlig Jul