Et år efter hjerneblødningen: Sådan går det med Povl Dissing
Poul Dissing fylder i dag 80 år, og ifølge Benny Andersen går det fremad med vennen efter hans hjørneblødning sidste år.
I lang tid var der frygt for, at Povl Dissing, der i dag fylder 80 år, ikke ville komme til at høre igen, efter at han for knap et år siden faldt under et ophold i Spanien.
Men når familien og vennerne synger fødselsdagssang, vil hyldesten nå troubadourens ører, hvis altså de synger højt nok. For visesangeren er i bedring. Det melder hans mangeårige ven og samarbejdspartner, Benny Andersen.
- Han har det bedre. Hørelsen er blevet bedre på det ene øre. Man skal stadig tale højt, men det er ikke lige så galt som tidligere, siger Benny Andersen til HER&NU.
Og han ved, hvad han taler om. Benny Andersen og hans kone, Elisabeth, har netop haft Dissing og hans kone, Pia, boende hos sig i en uges tid:
- Det var hyggeligt at være sammen med dem, siger Benny Andersen om det lange besøg.
Povl Dissing fik i slutningen af februar sidste år en hjerneblødning, mens han og Pia befandt sig i deres lejede hus i Spanien, hvor Dissing skulle indspille flamenco-musik. Faldet betød, at han mistede hørelsen på begge ører.
LÆS OGSÅ: Hollywoodstjerners første løn: En porsche og 10 dollar til mor
LÆS OGSÅ: Presset Søren Dahl: Mine sønner tæsker mig
Turné-drømme
På grund af det triste episode så det ud til, at en fantastisk sangkarriere var endegyldigt forbi, men nu hvor det går fremad har Dissing og Benny Andersen fået fornyet næring til deres drøm om at spille mere sammen.
- Nu er ingen af os jo vårharer, så det bliver ikke en lang turné, hvis vi når så langt. Men det kunne være hyggeligt at spille sammen igen, siger 88-årige Benny Andersen, hvis helbred intet fejler.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer åben for mere ‘X Factor’ på TV 2
Mens Povl Dissings stemme har været Danmarks musikalske bagtæppe i en menneskealder, så er hans rolle endnu større i Benny Andersens liv:
- Vi har i mange år været tæt forbundne. På et tidspunkt holdt vi sølvbryllup sammen, og vi har arbejdet sammen siden 'Svantes Vise' i 1972, og vi har spillet sammen siden 1973. Så vi kender hinanden meget godt, fortæller Benny Andersen.
Også Dissing selv har fortalt, at han håber på at komme til at arbejde sammen med sin bedste ven:
- Det går fremad for mig, og jeg er utrolig glad for mit samarbejde med Benny. Jeg håber, at vi kommer til at spille sammen igen, har han tidligere skrevet til BT i en mail.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er Linses søstre
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Årgang 0’-Mathilde har fået ny kæreste