Eks'en hjælper Caroline Fleming: 10 millioner kroner rigere

Tv-baronessens eksmand har eftergivet en stor del af gælden, som Fleming-familiens slot skyldte ham.

Caroline Fleming og hendes børn har fået en gedigen håndsrækning af Carolines eksmand, Rory Fleming. Han har for nylig slettet en stor del af den gæld, som Fleming-familiens slot, Valdemar Slot, skyldte ham.

Rory Fleming har eftergivet slottet en gæld på intet mindre end 10,4 millioner kroner, ligesom han har sørget for at forlænge tilbagebetalingsvilkårene for den resterende gæld.

LÆS OGSÅ: Caroline Flemings store gæld: Skylder eks’en 40 millioner

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Carolines Flemings bedste råd efter et brud.

SE BILLEDERNE: Caroline Fleming har fået nye bryster

Det fremgår af det netop udsendte regnskab for slottet, der officielt er ejet af et firma, der er ejet af Caroline Flemings afdøde far, lensbaron Niels Iuel-Brockdorff.

Her ses det også, at slottet, der gennem mange år har leveret det ene underskud efter det andet, har fået bedre tjek på indtjening og omkostninger. Driften er stadig negativ med 2,7 millioner kroner, men det er en forbedring på en million kroner i forhold til tidligere.

Når Rory vælger at skyde så mange penge ind i et slot på Fyn, skyldes det ikke, at han holder hånden over sin ekskone. Det er deres fælles søn, Alexander, der står til at arve slottet efter sin morfar.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming om tabet af sin mor: Ingen støttede mig