Efter 'Robinson'-exit: Det var mentalt udfordrende
Det er noget af et heftigt afsnit i aften, hvor ikke bare én, men hele to deltagere ryger ud.
Aftenens afsnit af ørådet var en smule anderledes end det plejer. For her sad deltagerne fra både orange og lilla hold side om side i frygt for at blive stemt ud - der var nemlig ingen af de to hold, der sikrede sig immunitet i den tidligere dyst, som stoppede brat efter Marc kom slemt til skade.
Og med et næsten enstemigt flertal mod Francesca var det altså hende, der måtte forlade 'Robinson Ekspeditionen'.
- Du er ikke bare stemt ud, du er blevet hamret ud af denne her ekspedition, fastslår ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg til Francesca.
Beslutningen om, at Francesca skal forlade ekspeditionen, er ikke en, hun tager let.
- Jeg er skuffet over mit hold, fordi de ved, jeg vil det her, fortæller hun i programmet, og tilføjer, at hendes hold har dummet sig. Og det får ekspeditionslederen til at undre sig over, om hendes holdkammerater har kæmpet nok for hende - et spørgsmål, som Camilla svarer på, hvorefter det stikker helt af mellem Francesca og Camilla, der kommer op at toppes.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-chok: Dét har Kjeldbjerg aldrig sagt før
Mentalt udfordrende at være med
Selvom Francesca længe har drømt om at være med i 'Robinson', kom hendes deltagelse da ikke uden både fysiske og mentale udfordringer for den 37-årige SOSU-assistent fra Herlev. Det satte hun ord på overfor HER&NU/Realityportalen i forbindelse med pressedagen på programmet.
- Det der med sult for eksempel, og man skal kunne klare de udfordringer, der er. Det er jo rent mentalt, lød det fra hende.
LÆS OGSÅ: Janni er rystet: Jeg havde ikke regnet med, at det blev så stort