Efter 'Paradise Hotel'-sejren: Alle efter Vivi
Vivis tv-præstation er bestemt ikke gået ubemærket hen.
Det gik vildt for sig på det tilbagevendende 'Paradise Hotel', som for nylig blev afsluttet med Vivi Bach som årets helt store vinder.
Med sig til Danmark fik hun både titlen og halvdelen af pengepræmien på 500.000, som hun delte med barndomsveninden Sarah Dohn efter i sidste øjeblik at have skiftet partneren Lucas ud.
LÆS OGSÅ: Efter massiv kritik: Christopher støtter Cecilie
Det fik Vivi som bekendt mulighed for, da samtlige jurymedlemmer havde kåret hende som den mest værdige til at vinde programmet.
Mens programmerne de forgangne uger er rullet over skærmen, har Vivi da i den grad også været på alles læber - og det er fortsat.
- Jeg er så glad for, det er slut. Men jeg synes ikke, der er mere ro på - jeg synes tværtimod, der er flere, der hiver fat i en. Det troede jeg ikke, fortæller Vivi til Realityportalen.
Ikke alene er hun blevet populær blandt realityfans. Også folk fra fortiden har, efter hun tonede frem på skærmen, pludselig vist interesse for Vivi på ny.
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Gustav tager stort skridt med kæresten: Forlader gården
- Det er helt vildt akavet, for man ved jo godt, hvorfor de rækker ud, fortæller hun og slår fast, at der altså ingen nåde er at hente hos hende:
- Jeg svarer ikke, jeg lader bare være med at åbne beskeden.