Casper og Stine Bjerre Mortensen i Hamborg: Vores liv har ændret sig
Parret har boet udenlands i ni år i Hamborg, Hannover, Barcelona og så tilbage til Hamborg i 2021.
Hvis der er en OLvært, som ved meget om sport, så er det TV 2-værten Stine Bjerre Mortensen. Hun har dækket OL både i 2012 i London og igen i 2016 i Rio, hvor husbonden Casper Mortensen var med til at vinde OLguld i håndbold. Stine har dækket op til 13 forskellige sportsgrene, men ved sommerens OL i Paris skal hun primært dække håndbold og dressurridning.
LÆS OGSÅ: Derfor stopper Anne Laxholm i 'Vild med dans'
Artiklen fortsætter under videoen...
– Jeg er gammel hestepige. Jeg begyndte til ridning som otteårig, og efter et par år forbarmende min forældre sig og købte en lille sød pony, Chanel, til mig, som jeg red nogle stævner på. Og så i teenageårene begyndte andre ting at blive sjovere, som fodbold og håndbold, fortæller Stine, 42, der skal være i OL-studiet i Paris sammen med Camilla Martin og Morten Ankerdal.
LÆS OGSÅ: Michael Rasmussen scorer nyt job
Mens Stine tager til Paris for at dække OL, må Casper blive hjemme, for han er ikke udtaget til OL.
– Jeg står stadig til rådighed for landsholdet, så OL vækker da en masse i mig i denne tid. Jeg var jo med til at vinde det allerførste OLguld til herrerne i historien, og det var helt specielt. Jeg hviler meget i vores base her i Hamborg og glæder mig over de ting, jeg har her, siger Casper, 34.
LÆS OGSÅ: Bradley Cooper nød Cirkus Arli i Tisvildeleje
Sommerbryllup
Sommeren startede faktisk med en anden vigtig begivenhed i sportsparrets liv. Nemlig bryllup hjemme i Danmark.
– Det var en fejring af vores kærlighed. Vi blev gift på rådhuset tilbage i december 2017, så vi ville gerne have en fest i Danmark med familie og venner, hvor der var gang i den. Nu har vi fået en lille søn, så det skulle være nu, fortæller Casper, og Stine nikker.
– Det var en skøn to-dagesfest med grillhygge dagen før og så selve festen dagen efter. Vi havde venner med fra hele verden. Hverdagslivet for Casper og Stine er i Hamborg med sønnen Carlo, som kom til verden i december 2022.
Parret har boet udenlands i ni år i Hamborg, Hannover, Barcelona og så tilbage til Hamborg i 2021.
– Vores liv har ændret sig, efter vi fik Carlo, for han kommer i første række. Jeg har i perioder måttet skrue lidt ned arbejdsmæssigt, og har så givet den lidt mere gas under slutrunder i håndbold, men det har vi justeret i forhold til Carlo, så vi alle tre kan følge med.
LÆS OGSÅ: Frederik og Marys hemmelige OL-plan afsløret
Carlo går i tysk vuggestue i kvarteret, hvor parret bor. Det er et lækkert grønt område med gamle huse, som minder lidt om Frederiksberg i København.
– Det er et dejligt miljø, hvor de hygger sig. Der er nogle sproglige ting, som han bliver påvirket af, men omvendt er det jo en kæmpe gave at få to sprog allerede, for han forstår allerede meget på tysk, fortæller Stine.
– Vi har også været rigtig heldige, at vi har nogle gode bedsteforældre. Stines forældre har kunnet støde meget spontant til, hvis der har været noget. De bor i Fredericia, og mine i København, som er lidt længere væk fra Hamborg, siger Casper, som desværre mistede sin far alt for tidligt i april.
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai topper hitliste: Kongen af dansk mode
Artiklen fortsætter under billederne...
Grønne Hamborg
Parret glæder sig til sommeren i Hamborg, som de nyder sammen med danske venner fra Caspers klub.
– Vi er et kvarter på gåben fra centrum. Vi bor på venstre side af søen i et meget grønt kvarter i et meget roligt område i en cykelgade, siger Casper, og Stine supplerer:
– Jeg kan mærke, at naturen betyder mere for mig nu efter så mange år i storbyer rundt omkring. Jeg elsker, at vi er så tæt på søen, som vi tager ud at sejle på. Og så er luften ren. Casper har kontrakt med HSV Hamborg til 2026, og så går overvejelserne på, om parret skal vende næsen hjem mod Danmark.
– Med en lille fyr så trækker det mere og mere i mig at komme hjem til bedsteforældre, fætre og kusiner. Men jeg har også stor respekt for, at Caspers karriere er over et vist antal år, og jeg har aldrig haft lyst til at begrænse ham.
– Hvor vi ender henne, når vi vender hjem, det kommer til at afhænge af vores jobsituation om nogle år. Nu har Stine været med på vognen i ni år på mine præmisser, så når vi vender hjem, så trykker Stine på speederen på sin karriere. Det har hele tiden været aftalen. Vi har været nomader og opdagelsesrejsende i ni år, og hvor rejsen tager os hen i Danmark, må vi se. Men vi har været glade for at erobre verden.