Caroline Flemings barske barndom: Jeg blev hård og afstumpet

Nu åbner Caroline Fleming op om sin hårde barndom.

Hun var kun 11 år gammel, da hendes elskede mor døde af sin kræftsygdom, og hun og hendes søster voksede op med deres far, hvilket var en brat overgang fra moderens beskyttende arme.

I et nyt interview med sitet tothemoonhoney.com, fortæller Caroline Fleming nu, hvad det gjorde ved hende at vokse op med faderen, der var gammeldags aristokrat.

– Min far, og må han hvile i fred, kom fra en meget gammeldags familie, hvor man hverken talte om eller viste sine følelser. Derfor var hans bedste løsning på situationen, at vi ikke talte om min mors død. Jeg fik at vide, at jeg skulle tørre mine øjne og slukke for vandhanen. Det var barskt, siger Caroline Fleming.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming afslører: Flytter hjem til Danmark

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvilke gode råd Caroline Fleming har efter et brud

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for Caroline Fleming

Alene med følelserne

Hun stod derfor alene med alle de følelser, der kom væltende i kølvandet på moderens død.

– Det er meget voldsomt at miste sin ene forælder, når man kun er et barn, og det er især voldsomt, når der ikke er nogen, der kan trøste eller hjælpe dig. Vi skulle bare tage os sammen. Og det skal jeg lige love for, at jeg blev god til.

- Uanset hvad jeg oplevede senere i livet, der gjorde mig ked af det, tog jeg mig bare sammen. Det har uden tvivl gjort mig hård, og da jeg møder Rory, var jeg nok, hvad man kan kalde følelsesmæssigt afstumpet – det var derfor, jeg blev forelsket i ham. Han var nemlig ligesådan, siger hun om mødet med eksmanden Rory.

SE BILLEDERNE: Caroline Fleming har fået nye bryster

For tv-baronessen, der snart flytter hjem til Danmark, var det derfor forløsende, da hun selv blev mor og dermed fik åbnet for nogle af de skjulte følelser.

– Da jeg blev mor, åbnede mit hjerte sig på så vild en måde. Lige pludselig var der noget inde i mig, der råbte og skreg. Det at få et barn vækkede mig indvendig. Jeg vågnede fra et koma og kunne for første gang, siden jeg var en lille pige, mærke mig selv. Der sad jeg så med en masse følelser og spørgsmål. Jeg begyndte i intensiv terapi, og min terapeut tog mig med på en indvendig rejse, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Janni afslører: Fængslet var som en feriekoloni