Caroline Fleming i søsterstrid: Sælger slottet
Konflikten mellem de to søstre har taget en stor drejning.
For 165 millioner kroner kan interesserede købere snart få fingre i 46-årige Caroline Flemings barndomshjem. Valdemars Slot, som har været ejet af hendes slægt siden 1678, skal sælges midt i en bitter strid mellem tvbaronessen og hendes søster, Louise Iuel Albinus, 42. Det skriver Berlingske.
LÆS OGSÅ: Stor afsløring: Melvin Kakooza skal være vært på dette TV-program…
Tidligere i år kom det frem, at de to søstre ikke kunne blive enige om at godkende slottets regnskab, og i sommer måtte selskabet bag derfor tvangsopløses. Sagens hovedpersoner har været tavse i sagen, men Caroline Flemings advokat, Martin Kruhl, har bekræftet over for Berlingske, at det ellers godkendte regnskab i for året blev trukket tilbage.
Se videoen herunder, hvor Jackie og Amalie fortæller om den kommende sæson.
Ifølge avisen mente Caroline Fleming, at regnskabets overskud var misvisende, og hun var bekymret for, om søsteren og hendes mand, Nikolaj Albinus, havde brugt slottets midler til private forhold.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne smittet med corona: Melder afbud til finalen
Plus blev til minus
En undersøgelse af slottets regnskab viste, at der var foretaget et mindre, ulovligt lån til søsteren, men ellers var der ikke beviser for misbrug af midler. Til gengæld fandt man en væsentlig fejl, som betød, at regnskabets overskud blev til et underskud på 270.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Hadbeskeder får konsekvenser for Ralf
Der blev lavet et nyt regnskab, men Caroline Fleming afviste fortsat at godkende. Striden mellem de to søstre er derfor havnet i hårdknude, og et salg af slottet er eneste udvej.
Der er gæld for over 90 millioner i slottet, så hvis det sælges til udbudsprisen, er der knap 75 millioner til deling mellem de to stridende parter. Ifølge HER&NU’s oplysninger er en mulig køber kongehusets nære ven milliardæren Michael Jebsen.
LÆS OGSÅ: Dronningen: Hensynsløst at holde fester