Camilla Dalsgaards familie: Vi er nervøse i aften
Spørger man Camilla Dalsgaards familie, er det med blandede følelser, de ser det tredje liveshow.
Den helt store dansefest er allerede skudt godt i gang på TV 2, og alle deltagerne har trænet hårdt ugen op til i aften, for at vise dommerne og ikke mindst seerne hjemme i stuerne, hvad de kan.
Og for Camilla Dalsgaard og Philip May er der virkelig skruet op for intimiteten i aften, når parret møder hinanden i den sensuelle latindans Rumba til tonerne af Julies “Every Little Part Of Me”.
LÆS OGSÅ: Hemmelig gæst i studiet: Hun er Sonnys store kærlighed
Om parret klarer sig gennem nåleøjet, må tiden vise.
Men spørger man Camilla Dalsgaards mor og lillesøster, er det faktisk med blandede følelser, at de støtter parret i aften.
- Jeg hepper lidt på dem alle sammen, for der er jo rigtig mange af dem, som kommer nede fra vores kælder, lød det fra Soffie Dalsgaard, som HER&NU/Realityportalen fangede på den røde løber inden showet.
- Det er jo udfordrende for dem alle sammen, og det er lige med at finde den pædagogiske indgangsvinkel til at få det hele til at lykkedes, men jeg synes faktisk, de har fundet en god kemi imellem hinanden og det kan man godt mærke, fortsætter Camilla Dalsgaards mor.
Men for lillesøster Lykke er der også lidt bekymrende tanker om storesøster Camilla.
LÆS OGSÅ: Sara Lygums kærlighed: Gift kort før "Vild med dans"
- Jeg synes virkelig, de klarer det godt, men jeg er også nervøs. Man bliver jo altid lidt nervøs på hendes vegne, men hun klarer det godt og jeg er meget stolt af hende, afslutter Lykke Dalsgaard.
Hør hele interviewet øverst i artiklen.