Bubber på arbejde kort efter fødslen

Bubber måtte haste næsten direkte fra fødestuen til arbejdet.

Kort inden midnat blev Bubber far for femte gang, da hans datter kom til verden klokken 23.38. Fire timer senere kunne Bubber og hans hustru Signe forlade Herlev Hospital med deres andet fælles barn i armene.

LÆS OGSÅ: Geggo svarer på graviditetsrygter

Men selvom lykken var stor, og parret fløj på en lyserød sky, måtte Bubber hurtigt forlade babyboblen til fordel for arbejdet. Da HER&NU taler med ham klokken 14 har han netop sluttet 6 timers optagelser.

- Det kunne ikke aflyses, så det har været hektisk, men jeg nåede det hele, og nu er jeg på vej hjem, så det glæder jeg mig til. Vi var først hjemme med baby og det hele ved halv fem tiden i morges, så det har været hårdt, lyder det fra Bubber, som glæder sig til at vende tilbage til babyboblen.

Da vi fanger Bubber på telefonen, er han på vej hen til Signes mor for at hente Alfred, og så skulle han hjem med sønnen, som skulle møde sin lillesøster for første gang.

- Det bliver så stort. Han har det ligesom mig, han ved godt, der kommer en lillesøster, og at mor har en baby i maven, men det er svært at fatte det. Det er først nu her, man virkelig fatter det og så det med at skulle dele tiden og det hele, fortæller Bubber.

LÆS OGSÅ: SE DEM HER: De sidste deltagere i ‘FBOY Island’

Ingen barsel

Heldigvis kan Bubber holde fri i nogle dage nu her efter dagens optagelser og koncentrere sig om familien og at lande med den lille ny. Men ellers har han ikke planer om at holde barsel.

- Når man er freelancer, er der sgu ikke noget, der hedder barsel - ikke for mig. Det kan man jo vælge, men nu har vi jo premiere på cirkus her lige om lidt, og der er ting og sager der, der er i støbeskeen og ting, der er planlagt. Og jeg kan ikke bare tage fjorten dage eller en måned ud af en cirkuspremiere

LÆS OGSÅ: TV 2 afslører nyt reality-program

Et mirakel hver gang

Bubber fortæller, at alt gik, som det skulle, og at Signe fødte naturligt. Fødslen tog længere tid end med deres første fælles søn, men Bubber understreger, at han er meget stolt af sin hustru, som gjorde det fantastisk.

- Når man tænker på, hvor mange ting, der kan gå galt - det er bare et stort mirakel hver gang. Så man tænker jo bare, hold kæft et mirakel, så kommer der sådan en lille pige ud. Det er lige så stort og lige så ufatteligt hver gang. Man ved jo ikke, hvem det er, før man hilser på den her lille person, fastslår den stolte far til fem.

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro afslører: Det bliver svært at skulle give slip

Parret har endnu ikke fundet et navn til datteren, som de lige skal lære at kende først, men de har et par navneemner oppe, afslører Bubber.