Birthe Kjærs travle december: Ikke tid til julepynt

Birthe Kjær har nok at se til i juletiden.

Julen er i år en travl tid for Birthe Kjær, som pakkede alt sit røde tøj sidst i november og først kommer hjem til afslapning og julehygge en uges tid før jul. Sammen med Mickey Pless-trio er Birthe rundt i landet og spiller i alt 18 julekoncerter.

LÆS OGSÅ: Efter Hugos død: Nu dropper de Helmig

– Julen er en fantastisk periode. Vi tænker mere på at være sammen og hygge og gøre noget godt for hinanden på en god måde. Jeg elsker julelysene og hyggen ved at pynte op, når jeg har tid til det. Det har jeg så ikke lige i år, fortæller Birthe Kjær, 74, grinende, da HER&NU fanger hende på telefonen midt i juleturnéen

LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt

– Jeg spiller de nye numre fra min nye plade, blandt andet ”Juletid”, som er en dansk version af Cliff Richards 'Mistletoe and wine', og så er der en masse gamle numre med som 'Når du ser et stjerneskud'. Jeg er også blevet så forelsket i 'O, Hellig nat', som Otto Leisner har oversat, så jeg har den med på min plade.

Når Birthe har sørget for julestemning til en masse mennesker, så skal hun heldigvis hjem til en masse hygge i julen.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ sammen med Bendtner

– Jeg holder jul, som jeg plejer, med min søster og svoger, min niece og hendes mand og børn – vi bliver syv. Det er det, vi kalder en 'lille jul' i år, for normalt er vi 16, men nogle af dem skal ud til svigerfamilie i år.

Syng julen ind med Birthe

7/12 Egebæksvang Kirke, Espergærde

9/12 Sankt Nicolai Kirke, Nakskov

10/12 STUBhuset, Støvring

11/12 Sct. Peders Kirke, Randers

14/12 Sct. Bendts Kirke, Ringsted

15/12 Haslev Kirke, Haslev

16/12 Nykøbing Mors Kirke, Nykøbing M.

17/12 Hasseris Kirke, Aalborg

18/12 Hals Kirke, Hals

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinderen sov i drivhuset i en måned, efter han kom hjem