Birgitte Hjort Sørensen efter barsel: Drømmer om flere børn

Skuespillerinden er tilbage på job, men hun afviser ikke, at hun igen skal på barsel i fremtiden.

I dag vender Birgitte Hjort Sørensen tilbage til de skrå brædder efter et års barselsorlov med datteren Karoline.

Sammen med Kaya Brüel, Caroline Henderson og Carsten Svendsen medvirker hun i 'Divaer i glas' i Tivolis Glassal. Egentlig havde hun på grund af graviditeten meldt afbud, men så blev hendes afløser, Cecilie Stenspil, også gravid, og showet måtte udsættes. Det betød til gengæld, at Birgitte alligevel kunne spille sin rolle.

– Jeg var utrolig glad for grunden til, at jeg ikke kunne være med, men samtidig ked af ikke at skulle være med, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen droppede Hollywood: Jeg var ikke lykkelig

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da 'De unge mødre'-deltageren Bent skulle på barsel.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Zobel-brødre køber vilde luksuslejligheder: Mor flytter ind

Klar til flere børn

Showet fortæller historien om den legendariske Tivoli Varite, hvor Preben Uglebjerg præsenterede navne som Marlene Dietrich, Ella Fitzgerald og Josephine Baker.

– Det er min første rolle efter barselsorloven. Jeg er glad for at have haft så meget tid til at nyde det, men også opdaget, at det kræver rigtig meget tid at have et barn, siger Birgitte, der privat danner par med journalisten Kristian Ladegaard Pedersen.

Og hun kunne godt tænke sig at få flere børn.

– Ja, det kunne jeg godt. Det har været så dejligt at være på barsel, og nu er det fedt at være i gang igen. Jeg er glad for, at det hele har flasket sig, siger Birgitte Hjort Sørensen.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne scorer hovedrolle i ny DR-serie