'Badehotellet'-stjerne er klar til Cirkusrevyen: En åndssvag, men dejlig tradition

Hun er kendt fra den populære TV 2-serie, men til sommer skal hun prøve noget helt nyt.

For at markere startskuddet på sæsonen 2018 satte Cirkusrevyens skuespillere for 31. gang deres fødder i våd cement på Bakken i Klampenborg. Og revyens nye kvinde, Amalie Dollerup, fulgte trop med sine garvede kollegaer, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard, der har prøvet det mange gange før.

(Foto: Malene Porup)

– Det er virkelig åndssvagt, men også en dejlig tradition, som jeg er stolt af at være blevet en del af. Nu kan jeg så komme herud i al fremtid, se og vise mit fodtryk frem, grinede den 32-årige skuespiller, der her før premieren 17. maj har fået sine første tekster udleveret.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver ny sæson af 'Badehotellet'

LÆS OGSÅ: CHOK: Hovedrolle dropper ‘Badehotellet’

– De er godt skrevet og sjove. Processen her er anderledes end på almindeligt teater, fordi der ikke er noget manuskript, man kan øve sig på. Teksterne kommer nemlig dumpende ind, efterhånden som de er færdige. Og så kan man ellers byde ind med gode forslag, fortalte Amalie,

Til juni skal hun samtidig medvirke i optagelserne til nye afsnit af TV2’s populære 'Badehotellet'. Men det frygter hun ikke.

– Det bliver et puslespil, der skal gå op, fordi vi nogle gange spiller flere gange dagligt herude. Men det skal nok komme til at gå op i en højere enhed, mente 'Badehotellets' Amanda.

LÆS OGSÅ: Hr. Weyse og ‘Badehotellet’ fik skulderklap: Glædede døende mand

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? ‘Badehotellet’-afslutning inspireret af Biblen