'Badehotellet'-par afslører: Klar til flere børn

De to 'Badehotellet'-stjerner laver mange forskellige ting sammen. De er gift, har en søn og er også kolleger.

Man skulle tro, at Andreas Jebro, 37, og Amalie Dollerup, 35, efter et halvt år med optagelser til 'Badehotellet' og som forholdsvist nybagte forældre havde fået nok af hinanden, men sådan er det ikke gået. Tværtimod er parret klar på baby nummer to. Det fortæller Andreas Jebro til HER&- NU.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas åbner op: Jeg har ændret mig

– Jeg er ikke nået til at have fået for meget af min hustru, heldigvis, hverken derhjemme eller på arbejdet. Så jeg er klar til meget mere. Der er jo nogle, der påstår, at man er bedre rustet, hvis man har prøvet det før (at få børn, red.). Men et nyt menneske kommer jo til verden med sit helt eget sæt regler, så hvis vi på et tidspunkt skal have et barn mere, så må vi jo se, hvad det er for et lille individ, lyder det fra skuespilleren, der gerne sætter nogle ord på, hvordan årene, siden parret i juni 2019 blev forældre til deres første barn, August, har været:

– Fantastiske, vanvittige, pisse hårde, lærerige og meningsfyldte. Virkelige meningsfyldte – men med alt, hvad det indebærer at få et barn. 'Badehotellet'-skuespilleren oplever ikke, at det er en udfordring at være kolleger og forældre på samme tid.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald viser ny ‘Vild med dans’-vært frem

– Det er to vidt forskellige ting, men jeg synes, at vi er gode til begge dele. Vi prøver at give alt den tid og kærlighed, vi har både til hinanden og til August, når vi ikke arbejder, og vi prøver at give alt den professionalisme og energi, som det kræver at gå på arbejde på de forskellige arbejdspladser, siger han.

En uventet barsel

For Amalie Dollerup har det også været fantastisk og vanvittigt hårdt at blive mor.

– Jeg indstillede mig også på, at det ville blive hårdt. Jeg har ikke set det som rosenrødt. Det er også hårdt arbejde – specielt også, når man vil arbejde, fordi jeg har lyst til at holde en karriere kørende og få puslespillet til at gå op med en mand, der også er skuespiller. Så er der heldigvis bedsteforældre, som rigtig gerne vil passe, og et netværk, som vil hjælpe os, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Janni Ree i træning hos Gustav: Jeg har taget på

Amalie Dollerup var på en kort barsel efter fødslen, og barslen levede ikke helt op til forventningerne, for August har været meget svær at få til at sove.

– Den havde jeg ikke set komme. Vores søn gider bare ikke sove. Han vil meget hellere være med til det hele og er bare så nysgerig. Jeg har aldrig kunnet tage ham med på café; jeg tror, vi har været på café fem gange i løbet af barslen. Til gengæld er han det skønneste barn, siger skuespilleren, der for tiden er aktuel i musicalen 'Matilda the Musical' og skal bruge foråret på at turnere rundt med et 'Badehotellet'-talkshow sammen med skuespillerkollegaen Anne Louise Hassing.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller afslører graviditet