Anne Linnet fik sin elskede Kathrine: Jeg har tabt mit hjerte
Lørdag før jul sagde Anne Linnet ja til den 39 år yngre jurastuderende, Kathrine.
Anne Linnet og Kathrine Kjær var begge helt i hvidt, da de lørdag før jul sagde ja til hinanden ved et storslået bryllup i Sankt Pauls Kirke i Nyboder. Parret forlovede sig sidste sommer under en romantisk ferie på Maldiverne efter at have dannet par et års tid.
– Det var et eventyrbryllup. Alle havde glædet sig helt vildt. Ligesom os, sagde de nygifte, da HER&NU talte med dem efter brylluppet, som præsten Kathrine Lilleør stod for.
LÆS OGSÅ: Hede kys: Anne Linnet er smaskforelsket
Under vielsen var der flere musikalske indslag, blandt andet fra Anne Linnet, der havde skrevet endnu en sang til sin elskede. Alle gæsterne var bagefter inviteret til kæmpe fest hos Det Kongelige Danske Haveselskab på Frederiksberg. Og det blev en legendarisk fest, sagde brudeparret dagen derpå, da de vågnede op på Marienlyst Strandhotel, hvor de holdt deres hvedebrødsdage.