Anna Davids verden faldt sammen: Græd i det skjulte
Anna David sætter ord på livet, da hendes far fik kræft.
‘Korthus’ er sangeren Anna Davids nye single, der er på gaden i dag.
Sangen blev skrevet i starten af Annas fars kræftforløb. Lungekræftdiagnosen kom som et chok for familien, og Anna beskriver følelsen af at stå i et liv, der pludselig falder fra hinanden.
- Livet er bare skrøbeligt. Det hele kan vælte så hurtigt, siger Anna i en pressemeddelelse og forklarer, hvordan hun gennem sangen sætter ord på de følelser, mange pårørende oplever, men kan have svært ved at håndtere.
LÆS OGSÅ: Kongeparret hyldes på årets julemærke
Artiklen fortsætter under videoen af Helle Thorning-Schmidt.
Med strofen “der er en skygge her” beskriver Anna det øjeblik, hvor hele hendes verden gik i stå – da scanningen afslørede en skygge på hendes fars lunge, som skulle vise sig at være kræft. Fra det øjeblik ændrede alt sig. Ventetiden, den knusende uvished og den konstante psykiske belastning ved at se sin elskede forælder kæmpe med sygdommen gennemsyrer sangen og gør den til en dybt rørende fortælling om håb og frygt.
Kampen om at bevare styrken foran sine børn
Som mor til tre børn har Anna også stået over for den svære balance mellem at beskytte sine børn og at håndtere sin egen sorg.
- Det har slidt meget på os som familie, siger Anna, og uddyber hvordan hun ofte har måttet græde i det skjulte for ikke at skræmme sine børn. Specielt ventetiden har været hård, og det har føltes umenneskeligt at gå gennem.
LÆS OGSÅ: Da Helle fik konstateret forhøjet kolesterol, tog hun en vigtig beslutning
Med 'Korthus' håber Anna at skabe et rum for pårørende til at reflektere over deres egne følelser og finde trøst. At være pårørende indebærer ikke kun følelsesmæssig støtte, men også en enorm mental byrde, hvor ansvaret for både praktiske og følelsesmæssige aspekter ofte lander på ens skuldre:
- Jeg elsker at lave musik, som andre kan relatere til, siger hun og håber, at sangen kan blive et redskab til at udtrykke de svære følelser, der følger med at være pårørende til en kræftramt.
- Nogle gange hjælper det bare at få grædt ud, fortsætter hun.
LÆS OGSÅ: Sussi og Steen skal giftes: Her er datoen
"Korthus" udkommer i dag 11. oktober og falder sammen med Knæk Cancer-ugerne, som kører fra uge 41 til 43.
Hør sangen HER.
LÆS OGSÅ: Pusle Helmuth starter på en frisk