AFSLØRING: Her er alle årets Melodi Grand Prix-deltagere

Værterne Stéphanie Surrugue og Sara Bro kan præsentere otte meget forskellige acts i Dansk Melodi Grand Prix 2024.

Otte spændende acts skal lørdag den 17. februar konkurrere om at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2024 i DR Koncerthuset.

LÆS OGSÅ: Sang for første gang foran Seebach: Nu deler han oplevelsen

Stéphanie Surrugue og Sara Bro er værter ved årets popbrag, og selvom de først skal afsløre deltagerne ved et pressemøde torsdag, så kunne Ekstra Bladet allerede i sidste uge fortælle, at Basim og Aura skal være med.

Nu kan HER&NU afsløre de sidste seks navne.

LÆS OGSÅ: Magtesløs Sofie Linde: Misbrugt igen

Under kunstnernavnet RoseeLu deltager Rosa-Lucia Frydensbjerg Jakobsen fra Aabenraa med sangen "Real love".

Under kunstnernavnet Stella deltager fynske Sophie Darum med sangen "Sign here".

Saba Lykke Oehlenschlæger deltager med sangen "Sand", der blandt andre er skrevet af Pil Kalinka Nygaard Jeppesen.

Færøske Janus Wiberg med sangen "I need your love".

Med fire frontpersoner og sloganet "Abba for goths" fremdyrker Ublu lyden af sin helt egen queer klubrock.

Under kunstnernavnet CXCX Chu Chu deltager også Camilla Chu Xu Bjørner.

Basim gør comeback med sangen "Johnny". Han fik i 2015 en 9. plads ved Eurovision Song Contest med "Cliché love song".

Aura Dione er for første gang med i Melodi Grand Prix. Hendes sang hedder "Mirrorball of Hope".