ABBA-stjerne om Anne Linnet: Hun er fantastisk
Björn Ulvaeus nyder samarbejder med den danske sangerinde.
Når 'Mamma Mia!' til januar har premiere i Tivoli, vil manden bag musicalen, Björn Ulvaeus fra ABBA, gøre alt, hvad han kan for at være med til premieren.
– Jeg vil forsøge at komme til Danmark. Jeg var med sidste gang, den blev opført, siger 73-årige Björn Ulvaeus til HER&NU.
I den danske udgave er det Anne Linnet, 65, der har stået for oversættelserne, og Björn Ulvaeus er yderst tilfreds med resultatet.
– Jeg arbejdede med Anne Linnet med oversættelserne, og hun var en fantastisk kvinde. Vores samarbejde forløb godt, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Anne Linnet og kæresten flytter ind i luksuslejlighed
Artiklen fortæller under videoen, hvor du kan se en italiensk version af ABBA.
LÆS OGSÅ: Anne Linnet kan stadig: Pengeregn over rockmamaen
Vild med Danmark
Det gav ingen problemer at give sine tekster videre til en anden.
– Nej, det var ikke svært, for hun forstod, hvad det handlede om. Jeg var meget tilfreds med det færdige resultat.
Når han håber, at han kan komme til den danske premiere, skyldes det også, at han er vild med Danmark.
– Jeg kan virkelig godt lide Danmark. Jeg er vild med København, og danskerne er jo verdens lykkeligste folk. Vi svenskere er lidt mere stive i det, hvor danskerne er mere afslappede. Jeg har været i Skagen, og der var så fint. Aarhus er også en dejlig by. Så jeg har et meget godt forhold til Danmark, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Anne Linnets unge kæreste: Jeg er stolt af hende
Savner ikke ABBA
Han har ikke set de danske medvirkende optræde, men har fuld tiltro til blandt andre Annette Heick, der spiller hovedrollen.
– Jeg hører, at alle siger, de er meget gode. Og Annette har jo stor erfaring i musicals, så hun er stabil. Jeg er ikke selv med i processen med at finde de medvirkende. Det var jeg i begyndelsen, da vi startede i London for 21 år siden, og jeg var også med i Toronto og New York, men nu er det andre, der står for det. Jeg kan ikke være med inde over alle 50 produktioner, der har været rundt om i verden, siger Björn, der i begyndelsen ikke havde regnet med, at hans musical ville blive så stor en succes.
– Jeg forstod det ikke først, men jeg kunne se, hvordan folk reagerede. Da folk sagde, det havde kæmpe potentiale, tænkte jeg, at det kunne måske ske. At det kunne eksplodere. Vi havde ikke regnet med, at den ville køre på 20. år i London og 16. år i New York. Det er jo for vildt, fortæller han.
I dag lever han fint uden Abba. Han savner ikke gruppen.
– Nej, overhovedet ikke. Og slet ikke at turnere! lyder det bestemt.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Dansk sportsstjerne overrasker: Klar til ‘Vild med dans’