75-årige Sven-Ole opereret i hjertet

Efter lang ventetid blev Sven-Ole opereret på hospitalet i Murcia i Spanien.

I vinter begyndte Sven-Ole Thorsen at tabe pusten, og en undersøgelse på hospitalet afslørede, at den 75-årige skuespiller havde fået hjerteproblemer. Heldigvis ikke mere alvorlige end at operationen, der skulle have været foretaget i marts, kunne udskydes på grund af Covid-19 krisen. I sidste uge blev han endelig indkaldt af hospitalet. - Dikkeværket virkede ikke rigtigt. Det var ligesom et rør, der stopper til. Jeg har fået en angioplastik-operation, hvor der blev indopereret en stent i hjertet, fortæller Sven-Ole, der efter 30 år i Californien nu bor i Spanien med sin hustru, Birgitta. Sven-Ole på hospitalet i Murcia i Spanien. Han er hjemme igen nu (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix) LÆS OGSÅ: Familien Beha klar med nyt tv-eventyr Da de flyttede fra USA, tegnede de en international sundhedsforsikring hos ASSSA. Og den er alle pengene værd, siger han. - Selve operationen varede to timer. Jeg var ved fuld bevidsthed, og jeg kunne kommunikere med lægerne og følge med på to videoskærme, fortæller Sven-Ole og roser Hospital Quirónsalud i Murcia, hvor han var indlagt. Han er nu hjemme i i villaen på Costa Calida og hviler sig. LÆS OGSÅ: Katerina Pitzner: Jeg ser mig selv i Elvira Hustruen passer på ham - Da jeg for 10 år siden fik nye knæ, nye skuldre og nye hofter, følte jeg mig som en ny Folkevogn. Nu følger jeg mig som en ny Lamborghini. Nu kan jeg køre en million kilometer mere. Jeg har det så godt, men det er svært at skulle tage den med ro. Heldigvis har jeg min søde hustru, der også er uddannet social- og sundhedsassistent. Hun passer på mig, så jeg ikke leger verdensmester, griner Sven-Ole, der glæder sig til deres tur til Danmark i sensommeren. - Vi har planlagt en tur hjem til familien i København og Aalborg. Jeg har virkelig fået øjnene op for Nordjylland med Skagen og det hele. Danmark er jo mit fædreland, selvom jeg har boet i udlandet i efterhånden mange år. LÆS OGSÅ: Linse efter rygestop: Så mange penge har jeg sparet LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-Jackie: Derfor er jeg ikke gift med Rasmus