X Factor-Sarah skriver Danmarkshistorie

Sarah Glerup, der var med i de to første liveshows i "X Factor", skal være vikar i Folketinget og bliver dermed den første folketingspolitiker i kørestol.

Sarah har aldrig lagt skjul på, at hun var politisk engageret. Hun er ansat i Enhedslistens kommunikationsafdeling, samtidig med at hun lægger mange frivillige timer i at trække opmærksomhed til sygdommen muskelsvind, og derudover kæmper hun også kampen for homo- og transseksuelle.

LÆS OGSÅ: Kurs mod fjerne kyster: Emil i livsfare

Men nu skal kommunikationsafdelingen opgraderes til folketingssalen. Sarah Glerup, der har en kandidat i medievidenskab, er Enhedslistens 1. suppleant og træder derfor til, når partiets finansordfører Pelle Dragsted tager tre ugers selvbetalt orlov for at færdiggøre sin uddannelse.

- Jeg er stolt over at kunne træde til og bidrage til vores folkestyre, nu hvor Pelle Dragsted tager orlov. At jeg samtidig er med til at skrive danmarkshistorie, fordi jeg har min kørestol med, er ret vildt, siger hun i en pressemeddelelse, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: Vildt! Lukas Graham er i top-3 

Men netop kørestolen, som ellers gør livet nemmere for Sarah det meste af tiden, skaber nogle lavpraktiske problemer for det nye folketingsmedlem:

- Man kan ikke komme på talerstolen, og jeg kan ikke nå stemmeknappen. På sigt skal det løses, for demokratiet bør være for alle. Men lige nu og her må vi finde på kreative, midlertidige løsninger, siger Sarah Glerup.

LÆS OGSÅ: Embrace klar med nyt medlem

Sarah Glerup har sin første arbejdsdag i folketinget den 4. april 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok