X Factor: Embrace har et vigtigt budskab i aften

I aften skal den stærke pigeduo Embrace synge "Frit land" af "Ulige Numre", og det er ikke bare hvilken som helst sang, for pigerne hvis forældre er flygtet fra Angola.

I aftenens X Factor er temaet sange af skandinaviske kunstenere. Søstrene Anilde på 22 år og Azilda på 19 år, der tilsammen udgør duen Embrace, skal synge "Frit land" af det danske band "Ulige Numre".

LÆS OGSÅ: TopGunn håner Tivoli: Fuck Fredagsrock

- Vi håber folk vil lytte til teksten og ikke bare høre musikken for melodien og så glemme budskabet. Sangen er lidt tvetydig og kan godt fortolkes forskelligt. Man kan høre det, som Danmark er et skønt land, og det skal andre ikke komme og ødelægge. Andre hører ironi i den, hvor de forstår at Danmark er et skønt land, men der ligger noget bag, fortæller søstrene til HER&NU. 

Artiklen fortsætter under billedetSidste fredag var første aften på den store scene. Her gav pigerne den gas med Graces "You don't owe me". Foto Agnete Schlichtkrull/DR

Pigerne selv ser teksten med en kritisk undertone, der måske især findes i linjerne: "Tusinde øjne, de har meninger om alt, og alle sammen tror at deres tv taler sandt". På trods af et budskab der i øjeblikket kan dele danskerne som aldrig før, ønsker pigerne ikke at pege fingre:

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Brullyppet er udskudt

- Vi vil ikke slå folk i hovedet med at der er et problem, eller afgøre hvis skyld det er, men vi vil gerne gøre folk opmærksomme på hvad der sker, fortæller de.

Duoen synes ikke selv, de har oplevet de problemer, som flygtninge i dag står med, men de mener, det skyldes, at det er 16 år siden, de kom til Danmark, og dengang var diskursen en helt anden i forhold til flygtninge. På grund af den hårde retorik der er i dag, er pigerne dog stolte af at træde frem og være bevis på vellykket integration: 

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort forulempet på settet

- Jeg er glad for, at vi kan stå frem og sige: 'hey, se os. Nogle gav os en chance, og se hvor vi er nu', ikke bare i programmet, men i vores liv. Vi studerer, og vi arbejder. Jeg synes på en måde, det er godt, at vi står frem og kan vise, at nogle gange kan det godt betale sig at give det fremmede en chance. Folk kan godt være bange for det fremmede, og til tider med god grund, men folk skal også bare passe på med at passe på hele tiden, fortæller Anilde.

Embrace af bookmakerne spået til en anden plads i årets X Factor, overgået af Reem.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok