banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Modern Family.

Uge 2: Denne uge på Netflix

Sæson 6 af Modern Family og The Carrie Diaries er blandt nyhederne i denne uge på Netflix.

Premiere:
MODERN FAMILY - sæson 6

Netflix er klar med næste kapitel af historien om den specielle familie fra Los Angeles, og du kan nu se hele sjette sæson af den populære komedieserie.

Da vi forlod familien efter femte sæson, var Cameron og Mitchell netop blevet gift. Når denne sæson sparkes i gang, er parret netop vendt hjem fra bryllupsrejse, men det viser sig, at Cameron har meget svært ved at vende tilbage til en normal hverdag.

Hos Claire og Phil har der hele sommeren været fantastisk stemning mellem dem og to af deres børn, men det går hurtigt ned ad bakke igen, da datteren Alex vender hjem fra et udlandsophold. Hjemme hos Jay og Gloria er livet heller ikke uden problemer. Dét - og meget mere - kan du se i den helt nye sæson.

På rollelisten:  Ed O'Neill, Sofía Vergara, Ty Burrell m.fl.

Bonusinfo:

- "Modern Family" er blevet fantastisk godt modtaget, og serien har indtil videre vundet 21 Emmy-priser og en Golden Globe.

- Nolan Gould, der spiller den dumme dreng Luke, har en IQ på 150 og har faktisk været medlem af Mensa, siden han var fire år gammel.

Artiklen fortsætter under billedetThe Carrie Diaries.

Nyhed: 
THE CARRIE DIARIES

Hvis du har set "Sex and the City" og gerne vil vide, hvordan Carrie Bradshaw egentligt blev Carrie Bradshaw, så kan du nu få svaret på Netflix.

Streamingtjenesten er klar med de to sæsoner, der fungerer som en prequel til en af historiens mest populære tv-serier. Her følger vi den 16-årige Carrie Bradshaw, mens hun kæmper sig igennem skolen og kun drømmer om én ting: at blive skribent i New York. 

På rollelisten: AnnaSophia Robb, Austin Butler m.fl.

NU PÅ NETFLIX

Need for Speed
Det er et legendarisk ræs, men for denne tidligere indsatte handler det ikke kun om at vinde – det handler om hævn.

Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt
En mand fejrer sin 100-års fødselsdag ved at flygte fra sit plejehjem og ende i en masse problemer. 

Artiklen fortsætter under billedetThe O.C.

Kender du...?
THE O.C.

Ungdomsserien blev et hit fra start, men dramaserien fik alligevel trukket stikket efter blot fire sæsoner - trods mere end 700.000 under-skrifter for at forhindre det. Nu kan du se eller gense de fire sæsoner på Netflix.

LÆS OGSÅ

Uge 1: Denne uge på Netflix
Uge 53: Denne uge på Netflix
Uge 52: Denne uge på Netflix

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok