The Ranch.

Uge 12: Denne uge på Netflix

I denne uge er The Ranch og Chelsea Does blandt nyhederne på Netflix.

Premiere:
THE RANCH

Ashton Kutcher spiller den tidligere semiprofessionelle fodboldspiller, Colt, der efter en ikke så imponerende karriere på grønsværen, vender hjem til nutidens Colorado. Her skal han sammen med sin ældre bror, Rooster, og deres far, Beau, forsøge at drive den gamle familiegård. Men det kan være svært, når man ikke har set hinanden i 15 år. "The Ranch" er en ny komedieserie fra Netflix, der ud over Ashton Kutcher også har prominente navne som Sam Elliott og Danny Masterson på rollelisten.

På rollelisten: Ashton Kutcher, Danny Masterson, Sam ­Elliott, Debra Winger m.fl.

Bonusinfo:

- "The Ranch" er skabt af de samme folk, som stod bag hit-serien "Two and a Half Men".

- Serien er optaget som en såkaldt multikamera-komedie. Det samme format, man bruger til klassiske sitcoms.

Artiklen fortsætter under billedetChelsea does.

Aktuel:
CHELSEA DOES

Den bramfri amerikanske komiker Chelsea Handler har i samarbejde med Netflix lavet en dokumentarserie i fire afsnit. De tager alle udgangspunkt i et emne, Chelsea Handler er fascineret af; ægteskab, racsis-me, Silicon Valley (teknologi) og stoffer. Ved at undersøge disse emner med sig selv som udgangspunkt viser Chelsea en meget hudløs beretning, fortolkning og analyse af moderne problemstillinger, vi alle kan forholde os til.

På rollelisten: Chelsea Handler, Jason Biggs, Willie Nelson m.fl.

NU PÅ NETFLIX

The Notebook
Ryan Gosling og Rachel McAdams spiller to elskende, hvis kærlighed forpurres af krig og klasseforskelle.

Life
Denne utroligt smukke og prisbelønnede naturdokumentarserie fra BBC tager udgangspunkt i de forskellige livsformer, der udgør livet på jorden.

Artiklen fortsætter under billedetSense8.

Kender du...?
SENSE8

Folkene bag megahittet "The Matrix" er ophavsmænd til denne serie, der centrerer sig om otte vidt forskellige personer fra hver deres kultur og verdenshjørne. Af en eller anden årsag bliver de alle pludselig mentalt forbundet, så deres følelser, minder og evner deles på kryds og tværs. Ud over at de otte skal tilpasse sig en situation, hvor de kan tale og tænke med andre mennesker på den anden side af jorden, jages de også af en ukendt organisation, der af ukendte årsager forsøger at fange og dræbe dem alle.

LÆS OGSÅ:

Uge 11: Denne uge på Netflix
Uge 10: Denne uge på Netflix
Uge 9: Denne uge på Netflix

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok