Hende.

Uge 1: Denne uge på C More

Hende og Third Person er blandt nyhederne på C More i denne uge

Premiere:
HENDE

Theodore isolerer sig mere og mere fra sine venner og forsvinder ned i et sort hul efter bruddet med sin kæreste, men da han installerer et nyt styresystem på sin computer, vender det. Programmet har sin egen spændende personlighed, der får ham vækket til live igen. Spike Jonze ("Being John Malkovich") står for både manuskript og instruktion og vandt en Oscar for filmen.

På rollelisten:  Joaquin Phoenix, Scarlett Johansson, Amy Adams m.fl.

Bonusinfo:

- Samantha Morton blev egentlig castet som computerstemmen, men da Spike Jonze klippede filmen sammen, føltes det forkert. Med Mortons velsignelse indtalte Scarlett Johansson stemmen i stedet.

- De fleste af baggrundene i filmen, specielt dem med skyskrabere, er filmet i Shanghai. Mange af dem er meget genkendelige - bl.a. Shanghai World Financial Center. Kigger man efter, kan man flere steder se kinesiske skilte.

Artiklen fortsætter under billedetThird person.

Aktuel:
THIRD PERSON

Tre kærlighedshistorier i de tre verdensbyer Rom, Paris og New York bliver flettet sammen på tværs af kontinenterne. En forfatter i Paris er ved at miste sin kone. En forretningsmand i Rom bliver trukket ind i en mystisk sag. En skuespiller i New York kæmper for forældremyndig-heden over sit barn.

På rollelisten:  Liam Neeson, Adrien Brody, Mila Kunis m.fl.

NU PÅ C MORE

Nebraska
Den gamle, sure, alkoholiserede og en smule senile mand Woody Grant (Bruce Dern) er overbevist om, at han har vundet en million dollar, da han modtager en husstandsomdelt lotterireklame. Men er det sandt?

Calvary
Father James er præst i en lille irsk landsby, hvor han en søndag under et skriftemål bliver truet på livet af en anonym mand, der er blevet udsat for overgreb af den katolske kirke. Med bl.a. Brendan Gleeson.

Artiklen fortsætter under billedetBlack or White.

Kender du...?
BLACK OR WHITE

Efter at have mistet både sin kone og datter bliver Elliots (Kevin Costner) eneste holdepunkt i tilværelsen barnebarnet Eloise. Med hendes hjælp finder Elliot glæde i livet, men så melder Eloises farmor, Rowena (Octavia Spencer), sig på banen. Hun vil have forældremyndigheden, men Elliot giver ikke slip på sit barnebarn uden kamp. Kan streames fra 10. januar.

LÆS OGSÅ

Uge 53: Denne uge på C More
Uge 52: Denne uge på C More
Uge 51: Denne uge på C More

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok