banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Torben har ikke hørt fra sin thai-kæreste: Jeg skal finde en anden

Tvillingerne Anders og Torben fra Holstebro er lidt ude af trit. Anders skal ringforloves til sommer, Torben skal finde en ny kæreste.

På samme dag for seks år siden slog lynet ned i tvillingerne fra Holstebro på en ferie i Thailand. 45-årige Anders blev kæreste med 41-årige Don, og tvillingebror Torben blev kæreste med Mam. Siden har de troligt hvert år rejst over og besøgt pigerne på en fælles ferie. Men som man kunne se i TV2-programmet i aftes, så gik det galt, da tvillingerne var i Thailand sidste gang; Torben hørte ikke fra Mam, og hun dukkede ikke op, mens Anders og Torben var i landet. Så mens forholdet mellem Anders og Don udviklede sig og blomstrede, så fik Torben noget at tænke over.

- Jeg ringede til Mam og skrev, da vi var dernede, men jeg hørte ikke noget. Det sidste jeg har hørt fra hende, var en sms med ønsket om god jul og godt nytår. Ellers hører jeg ikke fra hende. Jeg skal have fundet en anden kæreste. Det optimale ville være at få det gjort forbi over en kop kaffe, men det er ikke sikkert hun vil det, fortæller Torben, som stadig synes, at det var en god ferie i Thailand. Han mangler i hvert fald ikke beundrere.

LÆS OGSÅ: Konen er flyttet: Lars Brygmann beholder huset 

- Jeg behøver ikke bekymre mig, for Don er på sagen med at finde en ny kæreste til mig. Allerede samme aften vi talte om det, så stod der to 17-årige piger og ringede på min dør. Den ene var dog Dons datter, og det var jo helt skidt. Og så synes jeg, at 17 år er lige ungt nok. Hvis jeg var 10 år yngre, men ikke nu.

Artiklen fortsætter under billedet
Efter indbruddet i sidste uge er der ikke mange billeder tilbage fra Thailand, så Anders må nøjes med at følge Don på Facebook, indtil de har været derude igen til sommer. Foto: Niels Henrik Dam 

Anders’ søde kæreste Don er vild med ham, og hun vil rigtigt gerne giftes. Og nu ser det ud til, at Anders skal bukke sine lange ben sammen, ned på knæ og kigge ind i Dons brune øjne.

- Ja, det er meningen, at vi skal ringforloves, når vi tager derover til sommer. Vi taler sammen hver dag i telefonen, for det er ikke så godt at skype.

LÆS OGSÅ: Sigurd Barrett scorer ung violinist

Og med et bryllup i sigte, så har tvillingerne gjort sig klare overvejelser om at flytte til Thailand.

- Vi satser på at flytte derover om en fem års tid. Når man er 50 år i Thailand, så kan man blive pensionist. Det afhænger dog af den politiske situation. For det står skidt til med kongen derovre, og ham der står til at efterfølge ham er ikke lige så vellidt. Vi tænker på at etablere et firma derovre, for som udlænding er det næsten umuligt at finde almindelig hyre derovre.

LÆS OGSÅ: Kendt komiker i spritnyt program 

Hvis tvillingerne bliver gift med hver sin kone, så betyder det også, at de ikke kan leve så tæt sammen, som de gør nu. Og hvad nu, hvis thai-kvinderne vil have børn?

- Ja, vi er forberedt på, at der bliver en ændring der. Så skal vi have hvert sit hus. Don vil rigtigt gerne have børn, for hun synes, at blandings-børnene mellem thai og vesterlændinge er så kønne, men hun har desværre haft en sygdom som gør, at hun ikke kan få flere børn. Og så bliver hun også for gammel, hvis vi flytter derud om fem år, fortæller Anders.

Artiklen fortsætter under billedet
Torben er single for øjeblikket, men det regner han ikke med at være ret længe. Foto: Niels Henrik Dam 

Torben er ikke er helt afvisende over for tanken om børn i Thailand.

- Hvis jeg skal have børn, så skal det snart gå ret stærkt, inden jeg bliver alt for gammel, siger Torben, der lover, at der i fremtiden bliver mulighed for at følge med i livet hos de enæggede tvillinger på tv.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok