Kevin Whately som Lewis med Laurence Fox, der spiller James Hathaway.

To afsnit tilbage: Derfor stopper ’Inspector Lewis’

Det handler om respekt for den tidligere chef kriminalkommissær Morse, siger Inspector Lewis.

Skuespilleren Kevin Whately har over en periode på næsten 30 år tonet frem på skærmen i rollen som politimanden Robbie Lewis. Men nu er det slut.

Sidste afsnit kørte over skærmen i England tilbage i november, mens vi herhjemme stadig har to afsnit tilbage af den niende og sidste sæson. Whately, der først var assistent for kriminalkommissær Morse i 80’erne og 90’erne og senere fik sin egen spin-off-serie, lægger rollen på hylden af respekt for hans tidligere chef, Morse, der fik 33 afsnit – præcis som spin-off-serien ’Lewis’ har fået.

- Jeg ser den stadig som en spin-off-serie. Det er også et spørgsmål om alder – jeg er ældre end John Thaw (der spillede Morse, red.) var, da han døde, har Kevin Whately forklaret til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Netflix genopliver legendarisk tv-serie

Whately fortæller videre, han flere gange har forsøgt at lægge afstand til rollen, men at konen overtalte ham til at sige ja til ’Lewis’, der hurtigt blev et kæmpehit.

DR oplyser over for tv2.dk, at de to sidste afsnit vises herhjemme i løbet af marts og april. De endelige sendedatoer er dog endnu ikke besluttet.

LÆS OGSÅ: Thomas Bo Larsen: Forgyldt i ny tv-serie

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok