banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

TV: The Office-stjerne debuterer som actionhelt

John Krasinski er bedst kendt som Jim Halpert i den roste komedieserie "The Office", men nu tager han et gevaldigt karrierespring til rollen som Navy SEAL i actionbraget "13 Hours", der får dansk premiere 28. januar

Det kan være sin sag at frigøre sig en karakter, som man har udfyldt i mange år og sikret stjernestatus hos et stort publikum, men nu gør John Krasinski et ganske markant forsøg.

Han springer ud som jægersoldat i actionbraget "13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi", der er instrueret af rutinerede Michael Bay. Sidstnævnte er blandt andet kendt for "Transformers"-filmene, "Armageddon", "Bad Boys" og "Pearl Harbor".

LÆS OGSÅ: House of Cards er tilbage: Se den nye trailer

"13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi" er en krigsfilm sat i Libyen, og fortæller om en gruppe Navy SEALs, der forsvarer USAs diplomatiske mission i Benghazi. Filmen baserer sig på virkelige begivenheder, der fandt sted 11. september 2012.

Artiklen fortsætter under billederneJohn Krasinski i rollen som Jim Halpert i komedieserien "The Office". Foto: All Over

Artiklen fortsætter under billedetJohn Krasinski i actionfilmen "13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi". Foto: All Over

Rollen som soldaten Jack Silva er John Krasinskis første i en actionfilm, og har sendt ham ud i en ekstrem træning. Der kræves således en væsentlig anden fysisk fremtoning som Navy SEAL i forhold til rollen som sælger i papirfirmaet Dunder-Mifflin.

- Min fedtprocent var, tror jeg, 25 procent. Da jeg indspillede filmen var den nede på 9 procent, forklarede han i et tv-interview med Jimmy Kimmel.

LÆS OGSÅ: Pilou om Oscar-nominering: Den er til de danske soldater

For at nå derned lå han i benhård træning under ledelse af Jack Walsh, der tidligere har arbejdet sammen med Ben Affleck og Jessica Biel, ligesom han også har hjulpet John Krasinskis kone, Emily Blunt, op til optagelserne af "Edge of Tomorrow".

Walsh satte Krasinski til at træne to gange dagligt, fem gange om ugen i fire måneder, forklarede han i sidste måned til Men's Health.

- Jeg skal være ærlig: Det var brutalt, forklarede han til magasinet.


Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok