Til april kommer Cecilie Lassens første film i biograferne.

Talent-dommeren nu som skuespiller

Cecilie Lassen har fået hovedrollen i en ny dansk spillefilm

Den 34-årige tv-vært og tidligere balletstjerne kan nu også tilføje skuespiller på sit imponerende CV.

Hun har sammen med Arvingerne-stjerne Mikkel Boe Følsgaard hovedrollen i filmen ”De Standhaftige”, som får premiere til april, og er baseret på virkelige begivenheder.

LÆS OGSÅ: Talentvinder: Jeg har ikke brug for penge for at have det godt

I filmen spiller ”Danmark har talent”-dommeren en balletdanser, der hjælper en hårdt såret soldat med genoptræning.

Artiklen fortsætter under billedetTraileren afslører, at det uvikler sig kærligt imellem Mikkel Boe Følsgaard, der spiller såret soldat og Cecilie Lassen, der i filmen hjælper ham med genoptræning. Foto: Rolf Konow

Selv om det næsten kan lyde som om, rollen er skrevet til hende, er det langt fra tilfældet.

– Jeg var til casting og oppe imod en masse uddannede skuespillere. Det var en lang proces. Efter det lange forløb blev jeg både vildt glad, stolt og overrasket, da jeg fik rollen, fortæller Cecilie Lassen til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Cecilie Lassen: Vi er i gang med bryllupsforberedelserne

Takket være de mange år som balletdanser, er hun vant til at sætte sig ind i forskellige karaktere, men det tykke manuskript gjorde hende alligevel lidt nervøs.

– Det er det første, jeg har lavet med replikker, så det var lidt med bævende knæ, men jeg tror, at min store musikalitet har hjulpet mig. Man kan næsten synge replikkerne, siger Cecilie Lassen.

Se traileren for "De standhaftige her":

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok