Colin Firth og Patrick Dempseys roller kæmper om Bridget Jones i den nye film

Bridget Jones-film får tre forskellige slutninger

Filmselskabet vil ikke have, at folk kender slutningen, før filmen kommer i biografen

Hvis slutningen på en film kommer ud før premieren, kan det betyde et stort økonomisk tab for filmselskabet. Derfor forsøger filmselskaber ofte at sikre filmens plot ikke ryger ud til offentligheden med tavshedsklausuler, men folkene bag Bridget Jones’ Baby har taget alternative metoder i brug for at holde plottet hemmeligt længst muligt.

LÆS OGSÅ: Leonardo DiCaprios eks-kæreste springer ud som Baywatch-stjerne 

Filmselskabet har lavet tre forskellige slutninger på filmen og ikke engang skuespillerne ved, hvilken slutning der er den rigtige. I den nye film er Bridget Jones (Renée Zellweger) single igen og man ved ikke, om hun finder sammen med Mark Darcy (Colin Firth) igen eller om hun finder sammen med sin nye flirt spillet af Patrick Dempsey.  

LÆS OGSÅ: Derfor stoppede Downton Abbey  

- Det er lidt genialt. Ingen i castet ved, hvem der er far til Bridgets barn eller hvem hun vælger som sin kæreste. Planen er at holde det skjult for alle hele vejen til premieren, siger Renée Zellweger til Sunday Express.

LÆS OGSÅ: Ed Sheeran skal spille med i Bridget Jones

I den nye film ser publikum en mere moden Bridget Jones.

- Hun er en smule mere moden og er kommet videre. Men vi har alle ting i vores personlighed som vi ikke vokser fra. Jeg kan godt lide, at hun viser hvordan det er at være en kvinde i disse situationer som man nemt kan relatere til. Det er så rigtigt at fortælle en historie om Bridget i det her stadie af hendes liv, siger Renée Zellweger.  

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok