banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Lena Dunham og Jemima Kirke under optagelserne til "Girls", som nu nærmer sig sin afslutning.

Skaberen af tv-succesen Girls bekræfter: Det er slut

Sæson fem af Girls har premiere i næste måned, og der kommer også en sæson seks, men så er det slut

Tv-serien "Girls" har fået masser af ros for sin ærlige, utraditionelle og ofte ikke flatterende portrættering af en række kvinder i 20'erne, og er blevet en ny generations svar på kultserien "Sex and the City". Men nu skal trådene samles og det sidste punktum snart sættes i manuskriptet. Producenten HBO bekræfter nemlig, at seriens sjette sæson også bliver den sidste, skriver Rolling Stone.

LÆS OGSÅ: 15 år efter: Her er pigerne fra Coyote Ugly i dag

- Jeg begyndte på "Girls", da jeg var 23, og nu er jeg næsten 30 - serien har på helt perfekt vis fulgt mig gennem mine 20'ere, den periode, som serien handler om, så nu føles det rigtigt at slutte historien, siger Lena Dunham, som både er forfatter, producer og skuespiller i serien, i en officiel udtalelse.

LÆS OGSÅ: Sex and the City-stjerne på vej med ny serie

Lige nu venter fans i spænding på sæson fem, som har premiere i slutningen af februar, men derudover er der altså også en afsluttende sjette sæson i vente.

- Jeg kan ikke forestille mig en bedre kreativ oplevelse end "Girls". Den frihed og støtte, som HBO har givet producerne Jenni (Konner, red.), Judd (Apatow, red.) og mig er virkelig sjælden og smuk. Engagementet og originaliteten, som vores skuespillere har vist, har været fuldstændig forbløffende, og vores hold er virkelig blevet min familie, fortæller Lena Dunham, som fylder 30 i år.

LÆS OGSÅ: Bridget Jones-film får tre forskellige slutninger

Den humoristiske hitserie har blandt andet vundet flere Golden Globes, en Emmy-pris og Lena Dunham har modtaget en Directors Guild-pris for sit arbejde med serien.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok