banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Claes Quaade er glad for, at serien får et friskt pust i Roberta Reichhardt.

Sjit Happens vender tilbage i aften: Vi trængte til nyt kød

Fjerde sæson af ungdomsserien "Sjit Happens" rammer skærmen i aften. For første gang får seriens kollektiv et nyt, permanent medlem.

Den populære ungdomsserie ”Sjit Happens” er tilbage med en fjerde sæson, når der i aften er premiere på TV 2 Zulu.

Serien har gået sin sejrsgang og vundet en Zulu Award for bedste serie, men i den nye sæson bliver der alligevel rusket op i tingene, da Roberta Reichhardt, barnebarn af Poul Reichhardt, flytter ind i rollen som Katrine. Og det er godt nyt for seriens fans.

- Vi bringer nyt kød. Nyt dejligt, intelligent, charmerende kød, siger Claes Quaade, der spiller rollen som Emil, i et interview med metroxpress.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er det nye medlem af Sjit Happens

Han suppleres af Nikolaj Stokholm.

- Ja, det har nok været tiltrængt, at Roberta kom ind. Uanset hvor meget man elsker at lave det, så bliver man jo træt. Så er det livsbekræftende at se et nyt ansigt, der kommer med samme glæde, som vi havde i starten, mens Ruben Søltoft siger:

- Vi havde en scene, hvor vi alle sammen var med. Roberta kunne ikke lade være med at grine, mens vi andre slet ikke gjorde. Det kom så undervejs. I de første sæsoner grinede vi jo hele tiden, nu er det kommet tilbage.

Artiklen fortsætter under billedetSjit Happens-holdet: Jonathan Harboe, Roberta Reichhardt, Nikolaj Stokholm, Stephania Potalivo, Claes Quaade og Ruben Søltoft. Foto: Mikkel Tjellesen/TV 2 Zulu

LÆS OGSÅ: Sjit Happens-skuespiller er ikke som sin rolle

Sæsonen byder på flere op- og nedture. En af seriens skuespillere må således forlade kollektivet for at gøre plads til Roberta Reichhardt, der flytter ind efter en lille håndfuld afsnit.

Også for Jonathan Harboes karakter Mads vil den nye sæson byde på store ændringer, fortæller han i interviewet.

- Mads begynder på CBS. Det har sine udfordringer, og resten af kollektivet ved ikke rigtig, hvad de skal synes om det. Han kommer stadig til at fucke op, for han har stadig et svagt punkt for kvinder. Men ellers er Mads blevet lidt mere moden, siger han.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok