Sofie Linde måtte træde vande, da teknikken drillede i Studie 5.

Seere raser mod DR efter "oralsex" i X Factor-pause

Flere forældre fik kaffen galt i halsen, da DR valgte at køre reklame for programmet POV i den ufrivillige pause i X Factor fredag aften

Der skulle handles hurtigt, da en lydpult gav problemer under fredagens liveshow i X Factor på DR1.

Lidt for hurtigt, viste det sig, for efter at Sofie Linde i nogle minutter havde forsøgt sig med verbal trædende vande, så valgte DR at lave en egentlig pause. Den blev indledt med en reklame for DR3-programmet POV, og så flød det ellers med begreber som oralsex og narko og cutting ud i de danske stuer, hvor også en del børn typisk sidder og følger X Factor.

LÆS OGSÅ: Blachman træt af bagedyst-Micki

Der gik da heller ikke mange øjeblikke, før chokerede forældre strøg til tasterne og sendte kritik afsted mod DR og i særdeleshed i kommentarfeltet til den undskyldning for afbrydelsen, som blev delt på programmets Facebook-side.

 

Tak for tålmodigheden! <3

Opslået af X Factor - DR på 18. marts 2016

 

- Synes måske at tale om at skære i sig selv, oral sex og analsex ikke er noget mine børn behøver høre om under Xfactor!!!!!, skriver en seer blandt andet.

- (...) så klippes der til teaser for P.O.V fra DR3. WTF??? Are you fucking kidding me?? Min 8-årige har så lige set klip om cutting, sexarbejde, stoffer og vold!!! Det er en ommer DR!!!, lyder det fra en anden.

Artiklen fortsætter under billedetDR3-programmet POV går blandt andet tæt på selvskadere, prostitution og narkomisbrug. Foto: DR3

Og DR lægger sig fladt ned. Reklamen for DR3-programmet skulle ikke have været flettet ind fredagsunderholdning, hvor hele familien Danmark følger med

- Vi beklager, at der kom en forkert trailer på. Vi undskylder overfor børnefamilier og andre, der har følt sig stødt, siger DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme til HER&NU.

SE DEN VILDE AUDITION: Sangtalent tog fusen på alle: Her må dommerne kapitulere

Når DR endte med at vise traileren, så skyldtes det, at de tekniske problemer betød genstart af al teknik i Studie 5, hvor liveshowet kørte. Så blev det i stedet den overordnede teknik for alle DR's kanaler, der skulle afvikle sendefladen og så blev det den egenreklame, der lå øverst i bunken.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok