Se traileren: Magisk eventyr på vej fra Tim Burton

Tim Burtons eventyrunivers har tryllebundet fans siden Edvard Saksehånd kom i biograferne i 1990. Nu er han på vej med en ny film.

Fans kan godt begynde at glæde sig. Til september i år kommer der en ny Tim Burton film, den hedder ”Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children” og er baseret på Ransom Riggs bog af samme navn.

LÆS OGSÅ: Han inviterede Star Wars-stjerne til bal: Her er hendes geniale svar

Historien handler om den 16 årige Jacob, der efter en familietragedie rejser til en ø ud for Wales kyst. Her finder han et gammelt børnehjem fyldt med børn, der besidder sælsomme egenskaber. I traileren introduceres blandt andre en lille pige, som umiddelbart ser rigtig sød ud, men i nakken gemmer hun en mund fyldt med hugtænder.

LÆS OGSÅ: Nu får Pixar også en spoof - og den bliver forbudt for børn!

På rollelisten finder man store navne som Samuel L. Jackson og Eva Green, der var Bond-babe i James Bond filmen ”Casino Royale”fra 2006.

Filmen har amerikansk premiere den 30. september, hvornår den rammer det store lærred i Danmark vides endnu ikke.

LÆS OGSÅ: Ben fra Friends er blevet voksen og hot - og der er to af ham!

Se traileren her:

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok