banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Sarah Palin er også ganske aktiv i den nuværende valgkamp i USA, hvor hun støtter Donald Trump.

Sarah Palin nye legeplads: Skal være tv-dommer

Den kontroversielle amerikanske politiker, Sarah Palin, skal afgøre folks stridigheder i bedste "Judge Judy"-stil.

Sarah Palin er kendt som en farverig personlighed, der har gjort sit for at udviske grænserne mellem reality og politik. Og nu får kvinden, der har givet sin støtte til Donald Trump i den aktuelle valgkamp, måske sit eget program som tv-dommer.

I første omgang skal den 52-årige politiker filme et pilotafsnit, som vil blive brugt til at beslutte, om serien kan blive en realitet.

LÆS OGSÅ: Trump nedgjorde Heidi Klum: Her er hendes perfekte svar

Programmet kommer til at minde om det amerikanske tv-show "Judge Judy", hvor almindelige amerikanere tager deres stridigheder op i retten foran rullende kameraer.

- Når du ser på Palin, hendes personlighed, hendes stil, hendes brede appel og det faktum, at hun er så utrolig god på fjernsyn, gør det hende til det naturlige valg for dette format, siger Howard Bragman, der er talsperson for tv-programmets producere til ABC News:

- Hun er ikke bange for at fælde dom. Uanset om du er enig eller uenig, har hun et synspunkt, og det er det, som driver denne type tv-programmer, siger Howard Bragman.

LÆS OGSÅ: Obama hyldes igen: Valgte 17-årig tolk

I modsætning til dommeren i "Judge Judy" har Sarah Palin ingen juridisk uddannelse, men hvis showet bliver en realitet, skal deltagerne nok forvente en hård linje.

I 2014 gav Sarah Palin en kontroversiel tale for National Rifle Association, hvor hun kaldte præsident Obama for blødsøden og argumenterede for at genindføre den brutale afhøringsmetode waterboarding, som var en del af Bush-administrationens krig mod terror.

LÆS OGSÅ: Præsident Obama stiller op i ekstremt realityprogram

Ved waterboarding tvinger man vand ned i lungerne på den, der skal afhøres, så det føles, som om de skal kvæles.

- Fjender, der vil udslette Amerika. Det er åbenlyst, at de har informationer om terrorplaner. Men du kan ikke fornærme dem, eller gøre dem dårligt tilpas - ikke engang en lille smule. Hvis jeg bestemte, ville de vide, at waterboarding er måden,vi døber terrorister på, sagde Sarah Palin ifølge The Washington Post.

LÆS OGSÅ: Cecilie Becks store sorg: Lillebror dræbt i ulykke

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok