Ewing-familien trak seerne til tv-skærmen i 80'erne.

Sådan gik det stjernerne fra Dallas

Karakterne i tv-serien Dallas viste sig langt mere holdbare end skuespillerne bag dem

Det er i år 25 år siden, at sidste afsnit af den oprindelige Dallas-serie løb over tv-skærmen første gang, og efterlod et eftertragteligt aftryk på amerikansk tv-historie.

SE BILLEDERNE: Sådan ser Dallas-stjernerne ud i dag

Serien kørte i 13 år frem til 1991, og var blandt de mest populære op gennem 80'erne, hvor alle havde en holdning til den stenrige texanske Ewing-familie. Nøjagtigt som tilfældet var for den samtidige dramaserie "Dollars".

LÆS OGSÅ: 35 års jubilæum på Dollars: Sådan gik det rivalerne Alexis og Krystle

Til gengæld viste karakterne sig også at have langt mere stjernestatus end de skuespillere, der stod bag dem. HER&NU har set nærmere på nogle af dem.

Barbara Bel Geddes og Jim Davis som henholdsvis Ellie Ewing og Jock Ewing. Foto: All Over

BARBARA BEL GEDDES (Ellie Ewing Farlow)
Det var ikke mange store tv-priser Dallas hev hjem, men Barbara Bel Geddes gjorde. Hun fik en Emmy for sin rolle som Ewing-matriarken Ellie Ewing Farlow. 

Hun forlod rollen i 1984 og blev erstattet af Donna Reed. Dog kun i en enkelt sæson, så vendte Barbara Bel Geddes tilbage og hun blev i rollen ind til hun valgte at gå på pension i 1990. Hendes rolle blev herefter skrevet ud af serien.

LÆS OGSÅ: 25 års jubilæum: Her er Hyacinth i dag

Hun vendte heller ikke tilbage i de efterfølgende tv-film, der blev lavet. Hun døde i 2005 efter længere tids sygdom i en alder af 82 år.

JIM DAVIS (Jock Ewing)
Ewing-familiens patriark var med frem til 1982, hvor han døde. På det tidspunkt var manden bag rollen, Jim Davis, selv så syg af kræft, at han ikke kunne fortsætte. Han døde i en alder af bare 71 år i 1981.

Selvom han på det tidspunkt havde fået sat sit præg på tv-serien, så vil han dog nok mest blive husket for en lang række roller i amerikanske westerns. 

Han var så tæt knyttet til Victoria Principal (Pamela Barnes Ewing), der mindede ham om hans afdøde datter, at han havde et billede af hende i sin pung sammen med et billede af datteren.

LÆS OGSÅ: Sams Bar-stjerne i vild forvandling

Artiklen fortsætter under billedetLarry Hagman og Linda Gray som henholdsvis J.R. og Sue Ellen. Foto: All Over

LARRY HAGMAN (J.R. Ewing)
Den bærende stjerne og det kontroversielle overhoved i Ewing-familien blev spillet af Larry Hagman, der havde opbygget en fin karriere inden for tv med blandt andet en hovedrolle i komedieserien "I Dream of Jeannie". Springet til Dallas var et markant stilskifte, og sikrede ham fast arbejde, for han var med i samtlige 356 afsnit af serien.

LÆS OGSÅ: Lille Rudy fra The Cosby Show er blevet voksen!

Til gengæld blev succesen ikke fulgt op med endnu større roller. Rollen som J.R. hang ved i en grad, så han vendte tilbage til den i flere omgange i de spin-off-serier og tv-film der fulgte op gennem 90'erne. Han var også tilbage i rollen i den genopstandne Dallas-miniserie, der kørte fra 2012 til 2014.

På det tidspunkt havde skuespilleren tabt kampen mod kræft i halsen. Det blev hans sidste rolle inden hans død 23. november 2012 i en alder af 81 år.

LINDA GRAY (Sue Ellen Ewing)
Ingen havde rigtigt hørt om Linda Gray før Dallas, hvor hendes mest iøjnefaldende "præstation" var at lægge ben til filmplakaten for Dustin Hoffman-klassikeren "Fagre voksne verden" i 1967.

Til gengæld omfavnede hun i den grad sin nye rolle, som hun uden blusel erklærede den mest interessante i tv i 80'erne og den første rigtige "desperate housewife".

Hun blev fyret fra serien undervejs i 8. sæson, da hun krævede at få lov til at producere nogle afsnit. Hun endte dog med at blive, da hendes gode ven Larry Hagman truede med at gøre hendes følgeskab.

Ligesom blandt andre Patrick Duffy nåede hun også med i tv-serien "Glamour" inden hun gjorde comeback som Sue Ellen Ewing i den genopstandne Dallas-serie i 2012. På det tidspunkt havde hun haft mere end vanskeligt ved at hive roller hjem i større tv- og filmproduktioner.

Til gengæld kunne hun opleves på de skrå brædder. Pudsigt nok blandt andet i rollen som "Mrs Robinson" i "Fagre voksne verden" i starten af 00'erne.

LÆS OGSÅ: Husker du MacGyver? Han afviser ikke et comeback

Artiklen fortsætter under billedetPatrick Duffy spillede rollen som Bobby Ewing. Foto: All Over

PATRICK DUFFY (Bobby Ewing)
Patrick Duffy er fortsat en af Hollywoods mest flittige tv-skuespillere, uden at han dog for alvor er trådt ud af Bobby Ewings skygge.

Han gik direkte fra Dallas til komedieserien "Kaos i familien", der kørte i syv sæsoner, og fra 2006 og frem til 2011 kunne han opleves i "Glamour", hvorefter han var tilbage i rollen som Bobby Ewing, da Dallas genopstod i tre nye sæsoner frem til 2014. Hans seneste rolle var i tv-serien "Welcome to Sweden".

Patrick Duffy er budhist og det var herigennem at han mødte sin senere kone, balletdanseren Carlyn Rosser. De blev gift i 1974 og er fortsat sammen.

LÆS OGSÅ: Husker du Manuel fra Halløj på badehotellet? Her er han nu

Artiklen fortsætter under billedetSteve Kanaly. Foto: All Over

STEVE KANALY (Ray Krebbs)
Ray havde seerne på sin side lige ind til det kom frem, at han var Jock Ewings uægte søn, og hans romance med niecen Lucy Ewing derfor kom til at fremstå noget kontroversiel.

LÆS OGSÅ: Her er stjerne fra M*A*S*H nu

Hans karakter står ikke tilbage som en af de stærkeste i tv-serien, og det gav ham da heller ikke meget at arbejde med efterfølgende. Han var heller ikke med i de tv-film, der blev spundet på Dallas efterfølgende, og han kom kun med i fire afsnit, da Dallas genopstod i 2012.

Det har så tilgengæld givet ham mere tid til at dyrke sin store passion: akvarelmaling.

Artiklen fortsætter under billedetVictoria Principal. Foto: All Over

VICTORIA PRINCIPAL (Pamela Barnes Ewing)
Victoria Principal skulle egentligt have været kiropraktor ind til en trafikulykke tvang hende til at ændre karrieredrøm. Hun gav skuespillet en chance og var blandt andet med i "Judge Roy Bean - Vestens blodige dommer" med Paul Newman i 1973.

Samme år kunne hun opleves afklædt i Playboy.

Hverken det ene eller andet åbnede dog nogen døre i Hollywood, og hun opgav derfor skuespilkarrieren og blev i stedet agent for andre håbefulde skuespillere. I 1977 fik hun dog tilbudt en rolle i et pilotafsnit til serien "Fantasy Island".

LÆS OGSÅ: Gemt væk i en flyttekasse: Ukendte Shu-bi-dua-sange er dukket op

Året efter kom hun med i Dallas, hvor hun forblev i ni sæsoner. Trods adskillige rolle i tv-serier og -film efterfølgende, så er det fortsat rollen som Pamela, der står stærkest.
Hun har sideløbende også arbejdet med velgørenhed, og lanceret sin egen hudplejeserie.

Artiklen fortsætter under billedetCharlene Tilton havde rollen som Lucy Ewing. Foto: All Over

CHARLENE TILTON (Lucy Ewing)
Lucy Ewing var lidt af et sort får i Dallas, eller "en giftig dværg", som en radio-vært på BBC valgte at kalde hende grundet hendes beskedne statur. Hun var uanset ikke den, der holdt sig på dydens smalle vej.

LÆS OGSÅ: To afsnit tilbage: Derfor stopper "Inspector Lewis"

Skuespilleren bag, Charlene Tilton, holdt sig heller ikke til den snorlige vej i Hollywood, der så godt nok heller ikke har budt på en lang række store roller.

Til gengæld har hun så både prøvet kræfter med en karriere inden for popmusik, velgørenhed og sågar en plads i underholdningsshowet "Dancing on Ice" i 2012.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok