Reem, Mads og Alex klar til X Factor: Mettes mix

Reem, Mads og Alex kan endelig stå frem og juble over, at de nåede gennem nåleøjet i X Factor

For Reem Hamze, 17, Mads Christian Lyhne, 16, og 21-årige Alex ­Ugochukwu Benson er det en drøm, der går i opfyldelse, når de i aften synger i "X Factor". Det er også en lettelse, at de nu kan fortælle alle, at de er sluppet gennem Mette Lindbergs ­nåleøje og udvalgt som finalister blandt flere tusinde håbefulde.

LÆS OGSÅ: Alex fra X Factor: Sandheden om modelkarrieren

- Det har været sygt svært. Jeg har bare haft lyst til at råbe ud til hele verden, at jeg skal være med, fortæller Mads Christian og lyser op i et stort smil. Ligesom Reem og Alex har han i mere end to måneder båret rundt på hemmeligheden.

- Jeg har måttet lyve mange gange, indrømmer Reem.

LÆS OGSÅ: Vild regelændring i X Factor

Også Alex har følt sig presset.

- Ja, det har været svært. Mine venner er blevet ved. "Sig det nu, sig det nu. Du kan stole på mig".

Artiklen fortsætter under billedetSelvom de nu er konkurrenter, har Mads Christian, Reem og Alex ­allerede udviklet et stærkt venskab. Foto: Uffe Kongsted

Sagen har dog været helt klar for Reem, der går i 1. g. på Lyngby Gymnasium.

- Vi har jo skrevet under på, at vi ikke må sige det til nogen. Så derfor har det ikke været svært. Alex ser overrasket ud.

- Har vi det?, spørger han.

- Ja, har du ikke læst kontrakten igennem, inden du skrev under? Jeg har ikke selv skrevet under, det har mine forældre. Men jeg har da læst det hele. Alle 12 sider, griner hun.

LÆS OGSÅ: Lina Rafn: Så rasende er Blachman

For Mads Christian var kontrakten et bevis på, at "X Factor" er virkelighed.

- Jeg tog den med hjem og sad bare og kiggede på den i 20 minutter uden at åbne konvolutten. Det er bare så stort, synes jeg. Jeg håber, jeg når langt. At vi alle når langt. Vi er allerede blevet så gode venner, at det er svært at kalde hinanden konkurrenter. Selvom der ryger en ud allerede på fredag, så glæder jeg mig alligevel til at komme i gang med live shows. Det bliver vildt.

DETTE ÅRS DELTAGERE:

Mettes deltagere: Reem Hamze, 17, Valby, Mads Christian Lyhne, 16, Gentofte, og 21-årige Alex Ugochukwu Benson, København. Foto: DR

Remees deltagere: The Competition (Kristoffer Kornum og Theis Olesen. Begge 21 og fra Sindal), Embrace (Søstrene Anilde, 22, og Azilda Kaputu, 19, fra Holstebro), Clifforth & Hein (Frank Clifforth, 43, Fredericia og Torben Hein, 47, Give). Foto: DR

Blachmans deltagere: Jacob Bering, 23, Skanderborg, ­Sarah Glerup, 30, Frederiksberg og Andrew Murray, 52, Helsingør. Foto: DR

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok