Tuva Novotny og Pilou Asbæk er klar til Oscar-festen.

Pilou Asbæk klar til Oscar-festen: - Det er fantastisk

Pilou Asbæk blev forsinket i New Zealand, men er også nået frem til Oscar-festen i Los Angeles

Det er et stort øjeblik for Pilou Asbæk at deltage i den 88. Oscarbegivenhed ved Dolby Theatre i Hollywood her til aften, dansk tid.

- Jeg glæder mig til at gå op ad den røde løber med den mand, som har været med til at definere min karriere, siger Pilou Asbæk om instruktøren Tobias Lindholm, som han har arbejdet sammen med to gange før.

- Det er dejligt at få lov til at vise hele verden hvor sindssyg stolt jeg er for vores samarbejde.

- Jeg kunne ikke forestille mig en bedre ven at dele det her med. Tobias og jeg har lavet en masse film sammen og nu og få lov til at stå herovre og bare nyde det her, forklarer Pilou Asbæk til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Optimisme før Oscar-uddelingen: Vi har en chance

Han har i Los Angeles selskab af ikke kun instruktør Tobias Lindholm og Tuva Novotny, men også tre af soldaterne fra filmen, Martin, Daniel og Daniel.

- Det er så skønt, at vi har de gamle drenge med. Altså soldaterne. De er kommet herover for at fejre det her med os. For selvom det er Tobias’ film, men alt det her handler om de danske drenge, som har været udsendt i Afghanistan. Så der er et utroligt smukt punktum på den her historie.

TV: Krigens Oscar-nominering krævede hårdt arbejde27. februar 2016, kl. 10:04TV: Krigens Oscar-nominering krævede hårdt arbejde

Pilou Asbæk ankom sent til USA, fordi han var blevet forsinket af optagelserne i New Zealand, hvor han er ved at indspille filmen "Ghost in the Shell". Han ankom til Hotel Sunset Marquis i West Hollywood fredag eftermiddag for at få et stort velkomstkram af Tobias Lindholm.

- Når man arbejder på sådan en produktion som jeg gør, så er det ikke mig, der er førsteprioritet. Det er filmen. Når filmen går over tid, så har jeg svært ved at nå et fly lige efter arbejdstid. Det var ikke spor dramatisk.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok