Jennifer Aniston (Rachel Green), David Schwimmer (Ross Geller), Courteney Cox (Monica Geller), Matt LeBlanc (Joey Tribbiani), Lisa Kudrow (Phoebe Buffay), Matthew Perry (Chandler Bing)

Øv: Første ’Friends’-stjerne melder fra til genforening

NBC var udmærket klar over, at det ikke ville være muligt at genforene de seks stjerner fra serien 'Friends', siger Matthew Perrys talskvinde.

Godt et døgn.

Så længe nåede fans af tv-serien ’Friends’ at glæde sig til NBC’s genforening af de seks skuespillere. For nu viser det sig, at Monica, Phoebe, Joey, Ross og Rachel må klare sig uden Matthew Perry, der spiller rollen som Chandler Bing.

Han bliver nemlig ikke en del af det kommende to timer lange hyldestprogram for instruktøren James Burrows, som det ellers har lydt i medier verden over.

- Det er ikke den genforening, som alle har håbet på - de skal fejre Jim Burrows, der instruerede 'Friends', sagde Matthew Perry, da han besøgte The Graham Norton Show.

Perry er ganske enkelt forhindret i at møde op, fordi han har prøver til en ny opvisning i London.

- De fem andre vil være til stede, og jeg vil introducere dem fra London, fastslår skuespilleren. 

LÆS OGSÅ: NBC vil genforene Friends

Perrys talskvinde langer samtidig ud efter NBC, der har fået det til at lyde, som om at alle seks venner skulle genforenes, selv om man udmærket var klar over, at det ikke ville ske.

- NBC var klar over dette forud for annonceringen i går. Det bliver ikke den genforening, som folk har håbet på, siger Lisa Kasteler til US Weekly.

Artiklen fortsætter under billedetMatthew Perry, som han ser ud i dag. Foto: All Over

Talskvinden forklaring er en helt anden end den, som NBC-bossen Robert Greenblatt gav.

- Jeg håber alle seks kan være i det samme rum på samme tid. Men jeg ved ikke, om vi logistisk kan få det til at ske, sagde Robert Greenblatt forleden.

Hyldestprogrammet, der rammer sendefladen den 21. februar, ventes også at få deltagelse af skuespillerne fra serierne ’Will & Grace’, ’Frasier’, ’Sams Bar’ og ’Et umage par’.

LÆS OGSÅ: Efter terrorangreb: Se scenen der blev klippet ud af "Friends"

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok