Ny trailer: Kommende House of Cards-sæson bliver brutal

Når successerien House of Cards vender tilbage 4. marts bliver det mere intenst og brutalt end nogensinde. I hvert fald bedømt ud fra den helt nye trailer.

Nedtællingen til sæson 4 af den voldsomt populære og roste tv-serie "House of Cards" er forlængst begyndt, og med mindre end en måned til sæsonpremieren på Netflix stiger også forventningerne.

De bliver ikke mindre efter at Netflix netop har offentliggjort en ny trailer for den kommende sæson. Den kan ses over artiklen.

LÆS OGSÅ: Netflix: House of Cards fortsætter i 2017

Her tegner sig en ny, dramatisk kampzone for hovedpersonen Frank Underwood, der ikke bare kæmper for sit politiske liv og præsidentposten, men nu også mod sin kone, Claire, som valgte at forlade Frank i slutningen af sæson 3.

LÆS OGSÅ: Suits: Ny sæson ligger klar til danskerne

Det yderst ambitiøse og kyniske ægtepar ser ikke ud til at finde sammen igen, snarere tværtimod, og dermed er der lagt op til ikke mindst en psykologisk magtkamp på hjemmebane.

Blandt de nye stjerner på rollelisten er Emmy-vinderen Cicely Tyson samt Ellen Burstyn, som nogen vil huske fra "Interstellar" og Neve Campbell, der blandt andet er kendt for "Scream"-filmene og tv-serien "Vi Bli'r i familien".

LÆS OGSÅ: Scream-stjerne klar til "House of Cards"

House of Cards' sæson 4 er på 13 afsnit og alle bliver gjort tilgængelig på Netflix samtidig. Der er allerede bestilt en sæson 5, der efter planen skal have premiere til næste år.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok