banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Det bliver Abigail Breslin, der skal spille Baby Houseman i en nye Dirty Dancing-film, og nu er Debra Messing bekræftet til rollen som hendes mor.

Ny stjerne klar til Dirty Dancing-genindspilning

Endnu en brik er føjet til det puslespil, der skal genskabe klassikeren Dirty Dancing i en ny udgave

Det er filmisk arvesølv, der har udsigt til at komme under kærlig behandling, når tv-selskabet ABC genindspiller Dirty Dancing fra 1987.

Opgaven er lagt i hænderne på australske Wayne Blair, der ikke er helt ukendt med film med musikalsk tema. I 2012 stod han bag filmen "The Sapphires" baseret på en virkelig historie og et teaterstykke om et pigeband, der spillede for de udstationerede tropper i Vietnam i slutningen af 60'erne.

SE BILLEDERNE: 35 års jubilæum på Dollars: Sådan gik det rivalerne Alexis og Krystle

Han har nu fået en ny stjerne at arbejde med foruden Abigail Breslin, der allerede er afsløret til hovedrollen som Baby Houseman.

Det bliver Debra Messing, der er castet til rollen som Babys mor, Marjorie. En rolle, der i den oprindelige film blev spillet af Kelly Bishop.

SE BILLEDERNE: Sådan ser stjernerne fra Sams Bar ud i dag

Debra Messing er for de fleste bedst kendt for den kvindelige hovedrolle i komedieserien "Will & Grace", der kørte fra 1998 til 2006, og udløste adskillige Emmy- og Golden Globe-nomineringer. Siden fulgte en hovedrolle i "The Starter Wife", der ligeledes udløste nomineringer. Senest har hun haft hovedrollen i tv-serien "The Mysteries of Laura". 

Artiklen fortsætter under billedetDebra Messing fik sit store gennembrud i rollen som Grace Adler i tv-serien "Will & Grace", hvor hun spillede over for blandt andre Eric McGormack. Foto: All Over

Debra Messing og Abigail Breslin er de eneste bekræftede skuespillere til den nye version af Dirty Dancing, og de fleste sidder fortsat med tilbageholdt åndedræt og afventer hvem, der skal spille rollen som Johnny Castle. En rolle udødeliggjort af Patrick Swayze.

SE OGSÅ: Verdens mest sexede mænd 1985 til 2005 - Sådan ser de ud i dag 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok