Den nye serie kickstarter med filmen "Løvernes Garde - Brøler igen".

Nu kommer Løvernes Konge-serien til Danmark

Disney blænder i næste måned op for "Løvernes Garde - Brøler igen", der markerer starten på en helt ny tv-serie til alle fans af Løvernes Konge

En af Disneys mest elskede film "Løvernes Konge" fra 1994 kastede ikke overraskende flere efterfølgere af sig, og nu lever historien videre som tv-serie, der får dansk premiere til april på Disney Channel. Allerede 25. marts kickstarter historien dog med den 45 minutter lange film "Løvernes Garde - Brøler igen" på Disney Junior.

LÆS OGSÅ: Frozen kommer som musical i 2018

Hovedpersonen er nu Kion, der er søn af Simba og Nala, og lillebror til Kiara. Han bliver leder af Løvernes Garde, der skal sikre ro og orden på Kongesletten.

LÆS OGSÅ: Instruktør afslører: "Toy Story 4" bliver en kærlighedshistorie

Normalt består garden af løver, men Kion vælger at inddrage sin venner grævlingen Bunga, geparden Fuli, flodhesten Besthe og hejren Ono.

"Løvernes Garde - Brøler igen" vises på Disney Junior 25. marts kl. 17.15, mens tv-serien får premiere på Disney Junior 9. april kl 9.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok