Kevin Spacey i rollen som politikeren Francis Underwood.

Netflix: House of Cards fortsætter i 2017

Allerede inden sæson fire har haft premiere, kan Netflix nu afsløre, at der er mere "House of Cards" på vej.

Sæson fire af det politiske Netflix-drama "House of Cards" har premiere den 4. marts, men allerede nu har Netflix offentliggjort en lille gave til seriens mange fans. Der kommer nemlig også en sæson fem.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

- Forud for premieren på den fjerde sæson er det med stor begejstring, Netflix og Media Rights Capital kan afsløre, at "House of Cards" vender tilbage med en femte sæson i 2017, lyder det fra Netflix.

LÆS OGSÅ: Scream-stjerne klar til "House of Cards"

Det bliver dog uden seriens skaber og medproducer Beau Willimon, der forlader tv-holdet.

- Efter fem år og fire sæsoner er det tid til at stoppe og bevæge sig mod nye eventyr. Men jeg er ekstremt stolt af det, vi sammen har skabt, og jeg ønsker serien alt godt og fortsat succes, siger Beau Willimon.

LÆS OGSÅ: HER&NU møder fru Underwood: Jeg måtte finde min indre mand

Kevin Spacey vender atter tilbage i rollen som den kyniske politiker Francis J. Underwood, når sæson fire har premiere den 4. marts.

Du kan se traileren for den nye sæson herunder:

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok